Lyt til artiklen:

Sorterings-mastodont sparer råstoffer, kilometer og CO2

00:00
Hastighed: ???x
04:44

Abonnementsartikel

I fremtiden bliver det småt med de nye råstoffer, så det er afgørende at få mest muligt ud af dem, der er adgang til. Den dagsorden løfter Gorm Hansens nye sorteringsanlæg.

Hos Gorm Hansen har man længe ledt efter det helt rigtige sorteringsanlæg. I juni lykkedes det at finde et fra Falcon, som lever op på kravene. Selvom det vejer hele 28 tons og skal flyttes med blokvogn, gør det på flere måder hverdagen mere grøn og bæredygtig.

- Vi har købt anlægget fordi råstofferne bliver både dyrere og sværere at få fat i. Samtidig vil vi gerne genbruge mere og smide mindre ud. Her spiller sorteringsanlægget en afgørende rolle, siger direktør Morten Hovmøller og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er decideret dumt at køre ting væk, som vi kan sortere og bruge på pladsen. Lastbilerne, som kører affaldet frem og tilbage er heller ikke godt for hverken klimaet eller regnskabet. For selvfølgelig sparer jeg også penge på at bortskaffe mindre, siger han.

Sortering lige begyndt

Indtil videre har anlægget været i brug på to pladser. Det ene er et byggemodningsprojekt i Store Valby, her var der sorteringsmateriale til at holde maskinen i gang i en dags tid.

rich-media-2
Det grønne bæst sorterer inputtet i tre størrelser. Foto: Gorm Hansen.

Det andet er en af Gorm Hansens egne materialepladser. Her havde virksomheden gemt en række bunker med blandede materialer til sortering, så maskinen havde tre dages arbejde foran sig. Uden sorteringsmaskinen skulle det hele køres væk som affald.

- Den gør, at vi kan genbruge mange ting. Vi ved ikke præcist hvordan tallene ser ud endnu, men der er ingen tvivl om, at det minimerer meget spild, siger Morten Hovmøller.

Samtidig er han også glad for signalværdien i, at man sorterer mest muligt. Det viser også både bygherre og rådgiver, at man minimerer spild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næste skridt er, at man ude på pladserne skal have ind på rygraden, at sorteringsmaskinen er til rådighed.

- Det skal mester her nok minde dem om, siger Morten Hovmøller med smil i stemmen.

Gorm Hansen A/S fylder rundt i fin form

Se også:

Gorm Hansen A/S fylder rundt i fin form

Alsidig sortering

Sorteringsanlægget bliver fodret med bunker af opgravet materiale, som den sorterer det efter størrelse i tre fraktioner.

rich-media-5
Siden 2017 har Morten Hovmøller været eneejer af Gorm Hansen A/S. Arkivfoto: Peter Jarvad.

- Det er typisk det, vi graver op fra kloaker og vejanlæg, som vi sorterer ud og genbruger. Det er både gamle vejmaterialer og jord, som indeholder både rødder, sten og den slags. Det sorterer maskinen fra efter størrelse, fortæller Morten Hovmøller.

Undervejs i projekterne er der især i byerne spændende elementer, som man graver op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gemidan tromler derudad med ny Komptech-sorterer

Se også:

Gemidan tromler derudad med ny Komptech-sorterer

- Der kan komme mange mærkelige ting frem, der kan både være gamle brosten og alt muligt andet. Det kan godt bruges igen på sigt, men det primære er, at vi sorterer ned i en størrelse, hvor vi kan genbruge, siger han.

Kommuner skal udbyde genbrug

Det er dog langt fra en dans på roser at bruge genbrugsmaterialerne i især offentlige projekter. For en række bygherrer tænker ikke i de baner endnu. Morten Hovmøller oplever, at det er en stor udfordring, fordi kommunerne og deres rådgivere i udbuddene skriver, at de bruger nye grusgravsmaterialer.

- Vi skal bare have kommuner og andre til at forstå, at vi skal gå genbrugsvejen i højere grad. For selvom genbrugsmaterialerne virker præcist lige så godt som nye, så er det mange gange op ad bakke, fordi de har låst sig til nye materialer i udbuddet. Det skal rådgiverne også tænke mere over, siger han.

Men når der i fremtiden bliver stor mangel på råstoffer, bliver den genbruget tvunget ned over branchen.

- Det lærer de den dag, vi ikke har mere grus, understreger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grønnere maskiner

Sorteringsmaskinen er en del af virksomhedens grønne omstilling. For nyligt har alle virksomhedens maskiner også fået monteret en CO2-sensor fra Clevertrack. Med den kan virksomheden hver dag aflæse, hvad hver maskine har udledt og levere et dagligt CO2regnskab til bygherrerne.

Udviklingen kræver nyt maskingrej

Se også:

Udviklingen kræver nyt maskingrej

- Vi er i gang med den grønne omstilling over hele linjen. Vores daglige CO2 målinger hjælper os blandt andet med konstant at optimere tomgangskørsel. Det bruger vi meget krudt på. Alle maskiner sat til at slukke efter 3 minutter, siger direktøren.

Han er godt tilfreds med de foreløbige resultater.

- Vi har næsten forbedret det med 12 procent de fire måneder, vi har haft dem monteret. Samtidig har vi sparet næsten 10 procent af brændstofforbruget. Det kan mærkes, siger Morten Hovmøller.