Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fokuseret entreprenørkoncern med solide resultater
MT Højgaard Holding skabte solide resultater i 2023 og tog vigtige skridt for at fokusere koncernen og skærpe profilen for den danske kerneforretning, der fortsatte den lønsomme vækst og står stærkt i markedet.
Det skriver MT Højgaard Holding i en selskabsmeddelelse om deres årsrapport for 2023.
Koncernens omsætning steg 21 procent til 9,8 milliarder DKK, forventet 9,5-10 milliarder DKK, drevet af stigende aktivitet i et vigende marked. Driftsresultatet (EBIT) steg 26 procent til 389 millioner DKK.
Fokus på kerneforretning
Ordrebeholdningen hos MT Højgaard Holding var lidt højere ultimo året efter en forsigtig tilgang i et udfordrende marked, fremgår det af selskabsmeddelelsen.
Ordreindgangen hos koncernen var 10 milliarder DKK mod 11,6 milliarder DKK sidste år efter en selektiv tilgang for at sikre lønsom vækst i et marked præget af skærpet priskonkurrence.
Her kom 21 procent af ordreindgangen fra strategiske bygge-partnerskaber og andre samarbejder, lyder det.
- Vi navigerede sikkert i et udfordrende bygge- og anlægsmarked i 2023, hvor vi også besluttede at afvikle de internationale aktiviteter og fokusere på den velindtjenende danske kerneforretning, der har skabt fremgang i omsætningen og indtjeningen fem år i træk, udtaler koncernchef i MT Højgaard Holding, Steffen Baungaard, i selskabsmeddelelsen.
Koncernchef og administrerende direktør Steffen Baungaard tiltrådte stillingen i slutningen af november sidste år, hvor han afløste Henrik Mielke.
Forventer stabil vækst
MT Højgaard Holding forventer stabil, lønsom vækst med afsæt i en høj ordrebeholdning, en solid pipeline og en stærk eksponering mod områder i vækst, skriver koncernen i selskabsmeddelelsen.
- Vores solide ordrebog og stærke markedsposition skal veksles til et fortsat løft i indtjeningen i 2024, udtaler Steffen Baungaard.
Omsætningen forventes at være i intervallet 10-10,5 milliarder DKK mod 9,8 milliarder DKK i 2023. Driftsresultatet (EBIT) forventes at være i intervallet 400-425 millioner DKK mod 389 millioner DKK sidste år.