Lyt til artiklen:

MT Højgaard Holding sælger færøske RTS Contractors

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Abonnementsartikel

Salget sker som del i beslutningen om at afvikle forretningsenheden MT Højgaard International.

MT Højgaard Holding har med virkning fra i dag d. 26. februar 2024 solgt sin ejerandel på 80 procent i færøske RTS Contractors til den ene af de hidtidige minoritetsaktionærer Andrias Lamhauge.

Salget følger af beslutningen om at afvikle forretningsenheden MT Højgaard International for at fokusere på koncernens velindtjenende og voksende danske kerneforretning. Med salget sætter MT Højgaard Holding punktum for sit virke på Færøerne. Det er aftalt med køber, at RTS Contractors via datterselskabet RTS Bygging opfylder eventuelle forpligtelser på allerede afleverede byggerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salgsprisen for aktierne er fem millioner kroner. Desuden indfrier RTS Contractors ved gennemførelse af salget driftskapital i niveauet 11 millioner kroner, som MT Højgaard Holding har stillet til rådighed for virksomheden. Salget vil ikke påvirke MT Højgaard Holdings driftsresultat i 2024, da RTS Contractors og øvrige aktiviteter i MT Højgaard International rapporteres som ophørende aktiviteter.

Fokuseret entreprenørkoncern med solide resultater

Se også:

Fokuseret entreprenørkoncern med solide resultater

RTS Contractors har base i Runavik på den sydlige Eysturoy og har speciale i jord- og anlægsopgaver, herunder sprængninger under arktiske forhold.

- Vi er glade for at overdrage RTS Contractors til Andrias og ønsker alt godt i arbejdet med at videreudvikle virksomheden. Med salget tager vi det næste skridt i eksekveringen af beslutningen om at afvikle aktiviteterne i MT Højgaard International kontrolleret og effektivt, så vi kan koncentrere indsatsen om vores velindtjenende danske forretning, siger koncernchef Steffen Baungaard fra MT Højgaard Holding.

Efter salget af RTS Contractors udgøres MT Højgaard International alene af aktiviteter i Grønland, idet MT Højgaard Holdings ejerandel i Seth er solgt betinget af de angolanske konkurrencemyndigheders godkendelse.