I de ni år gamle bygninger, som delvist er opført i genbrugte materialer, har LH Hockerup til huse, og derinde er computerne godt i gang med at registrere data til deres næste klimaregnskab.

Nedrivningsvirksomhedens første klimaregnskab nogensinde blev afleveret i december sidste år

- Når tingene sættes op, så de bliver overskuelige for mennesker i form af tal, grafer eller lignende, så vil man se, hvad ens belastning og forbrug egentlig er. Det giver nogle interessante samtaler, og det giver motivation hos den enkelte til at sige: "Det kan vi godt gøre en lille smule bedre". Så det kan der godt gå en lille smule sport i, siger adm. direktør Lasse Hockerup til Maskinteknik.

- Jeg synes egentlig, at der i virksomheden er blevet skabt en lille kultur omkring det. Der bliver kastet mange bolde op i luften af medarbejderne, så det har helt klar øget motivationen for det her, siger direktøren.

Værdikæden tæller med

Ifølge Virksomhedsguiden, som Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for, er et klimaregnskab en opgørelse over en virksomheds klimaaftryk. Det vil sige en opgørelse over en virksomheds udledning af CO2 og dens udledning af en række andre drivhusgasser, som betegnes CO2e.

Samtidig tæller virksomhedens værdikædes udledninger med i det samlede klimaregnskab. Det kunne være fra kunder og leverandører.

Med et klimaregnskab kan en virksomhed måle udviklingen i sin udledning, fastsætte klimamål og arbejde målrettet med reduktionstiltag.

Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte er fra i år omfattet af EU-lovgivning, der stiller krav om virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Blandt andet stilles der krav om, at virksomheden skal beskrive dens CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og 3.

Næste år gælder det øvrige store virksomheder, og i 2026 gælder det også små og mellemstore børsnoterede virksomheder.

Et niveau op

Som det er nu, har LH Hockerup ikke pligt til at føre klimaregnskab. Alligevel gik nedrivningsvirksomheden i gang med det sidste år.

- Vi har oprettet en bæredygtighedsafdeling, som skal forsøge at fremme bæredygtighed i vores virksomhed og gøre os endnu bedre. Vi har traditionelt set været gode til at genanvende og genbruge i rigtig, rigtig mange år. Men vi vil gerne tage det et niveau op, siger Lasse Hockerup.

Nedrivningsvirksomheden har til huse i Roskilde. Foto: LH Hockerup.

At føre klimaregnskab bliver netop et krav til deres kunder, og for nogle er det allerede et krav, pointerer direktøren.

- Kunderne skal dokumentere deres scope 1, 2 og 3, og vi er 3'eren i arbejdshenseende. Så derfor var det for os den vej, vi skulle, fordi vi fortsat vil være en arbejdspartner, som folk vil benytte sig af, siger han.

Mere data

Efter arbejdet med første klimaregnskab erfarede virksomheden, at jo mere data, jo bedre. Det vil sige data på for eksempel affald, tekniske installationer, udledning fra tungt maskineri og mobile anlæg og elektricitet.

Arbejdet med klimaregnskab fortsætter. Foto: LH Hockerup.

- Det har været en sjov og lærerig proces, men der har også været nogle ting, som vi har skullet arbejde lidt med, siger direktøren.

- Lad mig sige det sådan: Man skal sætte tid af til det. Men for de fleste virksomheder med et grundlæggende stabilt data-niveau, er det noget, man bør kaste sig ud i, som også er overkommeligt, siger Lasse Hockerup og henviser desuden til, at der er firmaer, som beskæftiger sig med at assistere med klimaregnskaber.

Der er nogle barrierer

Selvom nedrivningsvirksomheden nu er godt i gang med at få flere erfaringer med klimaregnskab, er der ifølge direktør Lasse Hockerup flere udfordringer i det arbejde som nedriver.

Han nævner som eksempel, at der ikke er garanti på materialer fra nedrivninger, og derfor kan materialerne ikke nødvendigvis blive indbygget direkte i en ny bygning. Samtidig er det tidskrævende at finde de rette afsætningskanaler for nogle af materialerne, hvilket ikke alle udbud tager højde for nu.

Se også:

Nedriver med rekordregnskab

- Der er helt klart nogle barrierer, og dem skal vi have snakket om og få nedbrudt, siger Lasse Hockerup.