Lyt til artiklen:

Kingo mander op og udvider direktionen med ny COO

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Abonnementsartikel

Kingo styrker den øverste ledelse med tilføjelsen af John Funch som ny Chief Operating Officer (COO).

John Funch er ny COO i Kingo. En ansættelse der ifølge nedbrydningsvirksomheden markerer en ny fase i Kingos engagement i kontinuerlig forbedring og kundecentreret projektudvikling.

Med en tung baggrund i byggebranchen, kombineret med projektorienterede virksomheder, herunder med nøglepositioner hos MT Højgaard, Jorton og FairWind, bringer John Funch viden og erfaring til at drive Kingos strategiske mål, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regionsråd klar til at underskrive Høfde 42-kontrakt

Se også:

Regionsråd klar til at underskrive Høfde 42-kontrakt

Som COO vil John Funch spille en central rolle i Kingos fremtidige udvikling og drift. Hans fokus vil være på udvikling af produktionsorganisationen samt på optimering af projekter fra start til slut herunder at sikre, at hver opgave ikke kun lever op til, men også overgår kundernes forventninger. John er passioneret om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor kollegaer er glade for at møde på arbejde kombineret med at skabe en sikker og motiverende arbejdsplads for alle medarbejdere, lyder det.

John Funchs tiltrædelse falder sammen med en periode med betydelig vækst og udvikling for Kingo. Med en klar vision om at forbedre virksomhedens præstationer yderligere og styrke sin position på markedet, er hans kompetencer en værdifuld tilføjelse til Kingos ledelsesteam, skriver virksomheden videre.

rich-media-3
Kingo ser ind i et marked i vækst, siger administrerende direktør. Pressefoto.

- Vi er begejstrede for at byde John velkommen i Kingo-familien. Hans track record og dybdegående forståelse for branchen kommer til at booste vores fortsatte succes og vækst. Med John i spidsen for vores operationelle aktiviteter, og med en vision om at optimere vores arbejde med et stærkt kundefokus, vil vi sikre, at vores projekter gennemføres bedre for Kingo's kunder og vores egen bundlinje, siger administrerende direktør Michael Kamstrup Søndergaard.

- Det er en ære at blive en del af Kingo. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med det talentfulde team og sammen drive virksomheden mod nye succeser. Med fokus på kvalitet, sikkerhed, effektiviseringer samt fortsat lønsom vækst, er jeg overbevist om, at vi i virksomheden kan skabe markante resultater, siger John Funch.

Mecalac lancerer første 100 procent elektriske 6-tons dumper

Se også:

Mecalac lancerer første 100 procent elektriske 6-tons dumper

John Funchs tilgang til optimering er via enkle og klare styringsredskaber skabt til formålet, der tydeliggør positive resultater, og som understøtter organisationens motivation for at skabe yderligere vækst og udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er afgørende, at vi konstant udvikler og forbedrer vores processer for at møde og overgå kundernes forventninger. Jeg ser frem til at implementere systemer og strategier, der vil højne sikkerheden, kvaliteten og effektiviteten af vores projekter, fra start til slut, forklarer John Funch.

- Vi ser ind i et marked i vækst. Vi forventer stor aktivitet indenfor minkprojekterne de kommende år. Samtidig forventer vi også stor udvikling med vores arbejde med cirkularitet inden for både nedrivning og vindindustrien. Her er der allerede identificeret projekter, hvor produktionsoptimering i den grad gør en forskel, og her er John på hjemmebane, afslutter Michael Kamstrup Søndergaard.