Lyt til artiklen:

Gravemaskine på godt 55 tons afleveret på klippeøen

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Abonnementsartikel

Dele af udstyret er forberedt for kørsel under vand. Det er i dette element, at gravemaskinen især skal slå sine folder.

Det er en af de større gravemaskiner, H.P. Entreprenørmaskiner A/S netop har afleveret på solskinsøen Bornholm.

Modtageren af Hitachi ZX530LCH-7 på godt 55 tons er MT Højgaard Danmark A/S, som er til stede på øen i forbindelse med udvidelsen af Rønne Havn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Fra venstre materielchef Jørn Koopmann Johansen (MTH), maskinfører Jens Hansen (MTH), Niels Hansen (HPE) og projektleder Heico Hoogendoorn (MTH). Foto: H.P. Entreprenørmaskiner A/S.

- Gravemaskinen skal bruges til vandbygningsopgaver, og vi kan sætte en langarm på, så vi kan nå endnu dybere ned i vandet, fortæller Jørn Koopmann Johansen, materielchef hos MT Højgaard Danmark A/S, til Maskinteknik.

Kørsel under vand

Gravemaskinen er udstyret med DC2 proportionalstyret udtag styret i MIG2 joystick, hydraulisk CW55S skift og stor LED-lyspakke og fire blitzlys.

rich-media-3
Hitachi ZX530LCH-7. Foto: H.P. Entreprenørmaskiner A/S.

Overtrykskabine med aktivt kulfilter og oliefyr med sms/app-styring er også en del af udstyret. Det samme gælder automatisk centralsmøring med to pumper, forberedt for kørsel under vand, og Leica ICON iXE3 maskinstyringssystem, også er forberedt for kørsel under vand.

Skovlen er en sten/tremmeskovl i Hardox, som Maskinfabrikken JST har fremstillet.

Plads til havvindmøller

Rønne Havn er i disse år under forandring for at blive fremtidssikret, så havnen i endnu højere grad kan leve op til forpligtelserne som Bornholms erhvervs- og forsyningshavn og til dens rolle inden for grøn energi, herunder som installationshavn for havvindmøller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MT Højgaard Danmark arbejder i denne tid på projektets tredje og fjerde etape. Samme hold arbejdede i øvrigt også på havnens anden etape.

ARBEJDSPLADSEN: Maskinfabrikken JST

Se også:

ARBEJDSPLADSEN: Maskinfabrikken JST

Det igangværende arbejde indebærer blandt andet at skabe et godt 100.000 kvadratmeter stort projektareal i Sydhavnen, blandt andet ved en delvis opfyldning af et tidligere fiskeribassin, hvor der var minimal aktivitet.

Senere skal der ske en forlængelse af den søndre ydre forkastning, og der skal fjernes indre moler og uddybes.

Tredje og fjerde etape gik i gang i slutningen af 2023 og forventes afsluttede i 2025.