Abonnementsartikel

Nyt partnerskab for ikke-vejgående maskiner indbyder branchen af entreprenører, maskinfabrikker mv. til dialog om, hvordan vi reducerer luftforurening fra ikke-vejgående maskiner i Danmark.

Når der kommer opdateringer på entreprenørmaskiner, er der ofte den ene eller anden miljøvinkel på. Om man må nok forvente, at der i de kommende år stilles endnu større krav i forhold til udledning og luftforurening. Samtidig begynder kommuner i de større byer at tale om grønne byggepladser. Derfor starter et nyt partnerskab op for denne branche i juni måned, hvor Teknologisk Institut slår dørene op til to workshops i både Øst- og Vestdanmark.

Miljøstyrelsen er initiativtager til det nye partnerskab, og bagved står Teknologisk Institut som sekretariat og en styregruppe med Miljøstyrelsen, Dansk Byggeri og Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opdateret viden

- Formålet er at høre branchens mening om, hvilke muligheder vi har i Danmark for at reducere luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner. Oplægget er også en dialog om særlige danske styrkepositioner eller udfordringer i forhold til nye EU-krav, siger konsulent Christian Hedegaard Gravesen, Teknologisk Institut.

Deltagerne vil på disse første workshops få opdateret viden om de nye EU-krav, høre hvilke tanker for eksempel Københavns Kommune gør sig om fremtidens byggeplads og erfare, hvordan grønne tiltag allerede er sat i gang i udlandet.

Læs om program og tilmelding til de to workshops her.