Abonnementsartikel

Det blev et genvalg til Dansk Autoværn, der vandt fire ud af fem distrikter på statsvejene.

Dansk Autoværn fik fire år mere med vedligeholdelse af statens veje.

Entrepriserne blev vundet i fire ud af fem distrikter i Danmark og er med kontraktstart fra 2018. Hermed er det i alt 19 år Dansk Autoværn har varetaget opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt modtog Vejdirektoratet 157 enkelttilbud fra 33 bydende virksomheder på den samlede vedligeholdelse af statens veje. Herudover blev der givet 91 kombinationstilbud.

Dansk Autoværn vandt som hovedentreprenør vedligeholdelsen af autoværn og broautoværn i fire ud af fem distrikter i Danmark og er yderst tilfredse med forløbet.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at vi kan fortsætte det arbejde, vi har udført for Staten i de seneste 19 år, og det viser, at Dansk Autoværn har de rigtige kompetencer og er meget konkurrencedygtig, siger administrerende direktør i Dansk Autoværn A/S, Ulrik Toft Marcussen.

De fire distrikter udgør små 3.000 kilometer veje. Dansk Autoværn skal udføre drift og vedligeholdelse af autoværn og rækværker på vejene.

- Vi foretager det meste af vedligeholdelsen af vejnettet om natten, hvor vi generer trafikken mindst muligt. Det har vi gjort i alle årene, og det fortsætter vi med, siger Ulrik Toft Marcussen.