Abonnementsartikel

Kontrakten med entreprenørkonsortiet FBC løber til udgangen af 2020.

Femern A/S har indgået en tillægsaftale på et år med entreprenørkonsortiet FBC, der står for udgravning af den 18 kilometer lange tunnelrende mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Det skriver Femern i en pressemeddelelse.

Kontrakten løber dermed til udgangen af 2020 med forudsat anlægsstart primo 2021. Prisen for forlængelsen er 18 millioner kroner, som er fuldt finansieret inden for anlægsbudgettet for Femern-projektet. Aftalen påvirker derfor ikke den nuværende tilbagebetalingstid på 36 år for projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en god aftale for begge parter. Den bidrager til fortsat stabilitet i planlægningen af Femern-projektet og sikrer, at entreprenørerne kan komme i gang med de anlægsforberedende aktiviteter og geotekniske undersøgelser, som forligskredsen bag Femern-projektet gav grønt lys til tidligere på året, siger Henrik Christensen, der er teknisk direktør i Femern A/S.

Tidligere i år indgik Femern A/S en tillægsaftale om forlængelse af de betingede kontrakter med entreprenørkonsortiet FLC, som står for blandt andet byggeriet af tunnelelementfabrikken, selve tunnelen samt portaler og ramper.

Og tidligere på ugen blev fem selskaber prækvalificeret til en kanal- og stikontrakt på forbindelsen. Den kontrakt tildeles i 2019.