Abonnementsartikel

Kloakselskabet Lyngholm har investeret i en TV-vogn, der kan udføre 3D-scanninger og 3D-optagelser af brønde og kloakrør i alle størrelser.

Lyngholm har netop fået en ny TV-vogn hjem fra Tyskland af mærket Rausch, som er udstyret med en 3D-laser på kamerahovedet. TV-vognen, der kan lave 3D-scanninger og 3D-optagelser af kloakledninger og brønde, er den første Rausch-vogn i Danmark.

- Lyngholm kan nu som de eneste i branchen lave 3D-scanninger og 3D-optagelser af kloakledninger og DVD/USB-optagelser af brønde, der giver et retvisende billede af, hvordan rør og brøndes tilstand er sammenlignet med almindelig TV-inspektion, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi laver ofte kloakinspektion ved nybyggeri med vores tre andre TV-vogne, men når man udfører almindelig TV-inspektion, kan det være svært at se, om der er deformationer på kloakledningerne. På de nye 3D-scanninger kan vi med det samme se, hvis rørene er deforme. Deforme kloakrør giver et dårligt gennemløb af spildevandet, og derfor er det vigtigt at få rettet op på sådanne fejl, siger Dennis Granhøj, servicechef ved Lyngholm.

Præcision

Forventningerne til købet af den nye TV-vogn er, at operatørernes arbejde med TV-inspektion af kloakker og brønde bliver langt mere effektivt, fordi de med 3D-funktionen hurtigere kan danne sig et godt billede af rørenes tilstand.

Det betyder, at kunden kommer til at opleve en mere nøjagtig optagelse og opmåling af kloaksystemet.

- Producenten har gjort betjeningen simpel. Den nye TV-vogn med 3D-laser er nem at betjene for operatørerne, og selvom den nye tv-vogn kan lave mere præcise målinger, bliver opgaven ikke vanskeligere end med det gamle udstyr, forklarer Dennis Granhøj.

Udover brugervenlighed lægger Lyngholm også vægt på, at investeringen i en ny TV-vogn med 3D-laser kommer alle kunder til gavn. Det nye udstyr er fleksibelt og kan anvendes både på privatgrunde og ved større byggerier, så alle kunder oplever den samme service. TV-vognens teknologi gør det mulig at lave 3D-optagelser af kloakrør og inspicere kloakrør helt ned til en diameter på kun 30 millimeter og kloakrør så store, at en bil kan køre igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Investeringen i en TV-vogn, der kan bruges til 3D-inspektion, giver os mulighed for at være leveringsdygtige med endnu flere forskellige løsninger til vores kunder, siger Linda Lyngholm, direktør i Lyngholm.