Listen af miljøfarlige stoffer i danske bygninger er lang. Specielt i byggerier fra 1960'erne og frem til 1990'erne finder man en række miljøfarlige stoffer heriblandt asbest, PCB, bly, zink og klorerede paraffiner, der både er sundhedsskadelige og medfører alvorlige konsekvenser for miljøet.

Derfor har vi i nedrivningsbranchen i flere år råbt politikerne op for at få klare nationale retningslinjer for, hvordan branchen håndterer det giftige materiale. Vores opråb er efter års forsinkelse og langsommelig proces endelig blevet hørt, hvilket betyder, at kommunerne i dag i rollen som tilsynsmyndighed stiller løbende skrappere krav til, hvordan farligt affald skal håndteres og anvendes, så miljøet og mennesker tilgodeses. Både når det gælder tilsyn med private og offentlige nedrivningsarbejder.

Det er en rigtig og positiv udvikling for en branche, der miljømæssigt med rette ikke altid har haft det bedste ry. Men de skærpede krav har imidlertid medført, at alt for mange nedrivningsentrepriser ender med at løbe løbsk rent økonomisk. Det skyldes bl.a., at udbudsmaterialet langt de fleste gange ikke fra start indeholder en korrekt og fyldestgørende kortlægning af miljøfarlige stoffer, og at alt for mange i branchen udnytter de lovmæssige skærpede krav til at skrue priserne for ekstraarbejde unødvendigt højt op.

Tilbage står kunderne med regninger, ofte i millionklassen, hvor det ikke er ualmindeligt, at priserne bliver 3-5 gange dyrere end det, de var stillet i udsigt. Det er helt urimeligt, og vi har for længst passeret det punkt, hvor det ikke længere er holdbart for bygherrerne, at de reelt ingen anelse har om, hvad et projekt ender med at koste.

Den nuværende måde at prissætte og efterfakturerer i nedrivningsbranchen er simpelthen ikke holdbar, og derfor bliver vi nødt til at tænke i nye baner for komme den økonomiske usikkerhed til livs - for vores egen og ikke mindst for vores kunders skyld.

Nedrivningsentrepriser er notorisk kendt for sine mange uventede udgifter, og vi bliver nødt til i fællesskab at bekæmpe den urimelige ekstra betaling. Nu har politikerne hørt vores opråb, og derfor er det på tide, at vi også lever op til vores ansvar over for kunderne.

Det kan vi kun, hvis vi starter med at give kunderne fuld gennemsigtighed samtidig med, at vi må arbejde for at få tilstrækkelige miljøkortlægninger, så vi undgår unødvendige og urimelige ekstraomkostninger.