Abonnementsartikel

Nicolai Lidman drejer rundt til opgaverne med ny JCB 4CX AEX ECO med 180 grader vendbart førersæde.

Anlægsgartner Nicolai Lidman har netop anskaffet en spritny JCB 4CX AEC ECO-rendegraver til sin virksomhed, Lidman-Haver A/S i Jægerspris. Den nye maskine giver ham mulighed for at se og arbejde både fremad og bagud, uden at skulle aktivere nakkemusklerne.

Maskinen er leveret med såvel Double Command og Engcon tiltrotator. Dermed kan maskinføreren både se og arbejde 180 grader rundt, uden at skifte stilling i førersædet. Hele sædeplatformen med joysticks i armlænene kan dreje rundt og tager maskinfører og samtlige funktioner med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Double Command kan maskinens fremdrift og styretøj styres fra de samme joysticks, som læsseren styres med. Altså uden brug af rattet. Det betyder, at føreren blot skal koncentrere sig om joysticks. Det sikrer højere arbejdshastighed, mere effektivitet og bedre komfort, fortæller distriktschef Michael O. Jensen hos den danske JCB-importør, Nicolaisen & Larsen.

Med Double Command kan maskinens fremdrift og styretøj styres fra de samme joysticks, som læsseren styres med. Altså uden brug af rattet.

Distriktschef Michael O. Jensen

Nicolaisen & Larsen

Maskine med mange muligheder

Virksomheden Lidman-Haver er ti år gammel og arbejder for såvel kommuner, skoler og institutioner som for store virksomheder og private.

- Det er alt fra fru Jensens plantekumme til anlæg af skolegårde. I vinterperioden har vi vinterservice for boligselskaber, virksomheder og private. Det giver behov for at arbejde med en stor maskine, som samtidig skal være fleksibel. Jeg er ikke i tvivl om, at Double Command med det rotérbare førersæde vil øge effektiviteten mærkbart, og dermed har vi en maskine med høj fleksibilitet og mange muligheder, siger anlægsgartner Nicolai Lidman.

Tillige er den nye JCB forsynet med Engcon tiltrotator, som giver anlægsgartnerne optimale muligheder for at arbejde i hjørner og kroge, som de mangesidede opgaver ofte giver behov for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toppen i modelprogrammet

Nicolai Lidman har også fået monteret centralsmøring på den nye rendegraver.

- Når man passer godt på sin maskine, sikrer man den også en længere levetid. Der er 64 smørenipler på en JCB 4CX AEC ECO. Med centralsmøring har vi vished for, at de altid bliver smurt, som de skal, siger anlægsgartneren.

Nicolai Lidmans nye JCB 4CX AEC ECO topper modelserien i JCBs rendegraverprogram. JCBs egen motorfabrik har produceret motoren, som er en EcoMAX og yder 110 hk. Foruden at snurre 180 grader rundt med Double Command, kan maskinføreren også vælge mellem tre styrefunktioner. Blandt andet firehjulsstyring af maskinens fire lige store hjul. Det giver den helt optimale håndtering også i vanskeligt terræn.