Abonnementsartikel

To stenbrudsejere i det vestlige Tyskland har købt det absolut største Case kan byde på - nemlig den knap 72 tons tunge CX750D.

Eifel bjergene i det vestlige Tyskland rummer store forekomster af den basalt, som i knust form bruges til underlag i forbindelse med vejbygning og som fundament for jernbanesveller og -skinner. Arbejdet med at bryde basalten kræver rigtig store maskiner, og det var da også derfor, at Backes Bau- und Transporte GmbH besluttede sig for at købe en CX750D gravemaskine.

Efterfølgeren

Case CX750D gravemaskinen er det største Case fabrikken fremstiller. Den er forsynet med en 6-cylindret dieselmotor, som yder 460 hestekræfter, og den har en egenvægt på ikke mindre end 71,80 tons. Dermed er den langt kraftigere end forgængerne CX700B og CX800B. Model CX750D er designet ud fra at skabe størst mulig produktivitet i forbindelse med krævende minearbejde, byggearbejde og de helt store entreprenøropgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På hårdt arbejde

Foreløbigt har CX750D gravemaskinen arbejdet 300 timer i basalt bruddet. Indehaver af Backes Bau- und Transporte GmbH, Thomas Backes forklarer:

- Basalt er størknet lava, og dermed er det usædvanligt hårdt at arbejde i. Derfor er det specielt vigtigt at have maskiner, der kan holde til det hårde arbejde. Min Case forhandler anbefalede mig, at vælge CX750D ud fra, at den har en kort bom og arm, da et giver den absolutte største kraft ved skovlen. Og den har ikke skuffet, og vi forventer, at den vil kunne grave mere end 250.000 tons basalt ud på årsbasis.

Til nedbrydning

Firmaet Bierbrauer und Sohn GmbH i byen Kretz har også investeret i den nye CX750D, men udover brydningen af basalt, bliver den også brugt til større jordarbejder og til nedbrydning. Indehaver af firmaet, Karl-Werner Bierbrauer, ønskede sig en stor gravemaskine, der var anvendelig til det hele. I praksis bruges den til meget forskelligt, og det er da også planen, at man fremover vil leje maskinen ud.