Der er 45 lufthavne i Norge. Danmark har syv.

Norge er kendt for fjelde egnede til skiløb, mens Danmarks højeste punkt er fjorten gange mindre end Norges. Der er store forskelle.

Men der kan være grunde til at kigge mod nord, når Danmark skal investere i infrastruktur. Det mener i hvert fald Dansk Industri Transport og Dansk Infrastruktur, der havde inviteret statssekretær Allan Ellingsen fra Norge til en konference om regeringen og DF's infrastrukturplan.

Man kan godt blive misundelig på den tidshorisont i planlægningen og det ambitionsniveau, de har i Norge.

Rasmus Prehn (S)

Spørger efter behovet

Norge har afsat 1000 milliarder kroner til at udbygge landets infrastruktur frem mod 2029. En plan, der ifølge Allan Ellingsen vægter flere hensyn end blot rentabilitet, som har været meget diskuteret i forhold til regeringen og DF's infrastrukturplan, hvor der er afsat 112 milliarder kroner frem mod 2030.

Et af de øvrige hensyn man tager i Norge er, at man her spørger efter behovet for udviklingen af infrastrukturen først.

- Vi stiller først regionerne spørgsmålet: "Hvad er de største udfordringer?" På den måde får vi et fornuftigt pengebrug, forklarede Allan Ellingsen i sit oplæg.

Ser på andet end kroner

Samtidig ser man i Norge på andet end det lønsomme i at poste penge i en vej. For eksempel kan en cykelsti virke som spild af penge, men den kan i et klimaperspektiv godt betale sig, eller den kan spare samfundet for penge i et sundhedsøkonomisk perspektiv, fordi den får flere til at cykle, lød et af eksemplerne fra Allan Ellingsen.

Det var transportordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti meget enig i, og han benyttede lejligheden til i paneldebatten at fremhæve Billund-banen som eksempel på dette.

- Hvis man vil noget med klimaet, så kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke vil sende charterrejsende med en klimavenlig bane til lufthavnen frem for i deres biler, sagde han.

Markedet styrer teknologien

Et andet hensyn, man forsøger at vægte i Norge, er den teknologiske udvikling. Her har man nedsat et teknologisk ekspertpanel, der skal se på, hvordan udviklingen påvirker transportbrugen, som i sidste ende skal bruges til at prioritere projekter. Og det tvinger Norge til at være fremsynede, forklarede Allan Ellingsen.

- For bare 12 år siden kom den første Iphone. Vi ved ikke, hvad der sker de næste 12 år, og hvordan det kan ændre fokus i folks transportbehov. Det er ikke politisk styret, det er markedet, der styrer det, sagde han.

Milliarddyr planlægning

En anden faktor, der fylder væsentlig mere i Norge, er planlægningen af infrastrukturprojekterne. Her bruger man 10 milliarder kroner om året på planlægning af projekter. Det er det privatiserede statsaktieselskab, Nye Veier, der står for planlægningen.

Det anfægtede Venstres Kristian Pihl-Lorentzen i paneldebatten, fordi han ikke forstod, hvorfor planlægningen kan koste så meget.

- Når vi planlægger jernbaner i Danmark, kan planlægningen aller højest koste 100 millioner kroner, lød det fra Kristian Pihl-Lorentzen, der understregede vigtigheden af at finde pengene til at finansiere projekterne, før man igangsætter undersøgelserne, og fremhævede her Togfondens fase 2 som et 'grelt eksempel' på det, som han kaldte det.

Langsigtet plan er vigtig

Helt enige var de tre ordførere og paneldeltagere, Kristian Pihl-Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Rasmus Prehn (S) om at skele til Norges langsigtede planlægning af infrastruktur.

- Man kan godt blive misundelig på den tidshorisont i planlægningen og det ambitionsniveau, de har i Norge, lød det fra Rasmus Prehn.

Men der er måske en grund til, at armbevægelserne er større i Norge, når det gælder infrastruktur. For ifølge Allan Ellingsen kan infrastrukturpolitik være afgørende i Norge.

- Man kan godt tabe et valg, hvis man har den forkerte infrastrukturpolitik, fortalte han i sit oplæg.