Abonnementsartikel

A.O. Materiel Udlejning har købt ti teleskoplæssere hos den franske producent.

Varemærket Haulotte har eksisteret på verdensplan siden 1881. Den franske producent af lifte og teleskoplæssere har cirka 2000 ansatte og seks fabrikker på verdensplan. Med syv produktgrupper inden for selvkørende personlifte fra 5,8 meter til 43 meter, og med produktgrupper fra kompakt til heavy load indenfor teleskoplæssere er der masser af relevante maskiner til byggebranchen - også på dansk grund.

- Eksempelvis teleskoplæsseren er jo meget anvendt på byggepladser herhjemme, fordi den er en multimaskine. At montere den med en mandskabskurv er et meget dansk fænomen, men det kan Haulotte levere fra fabrikken med fuld EN280 godkendelse, siger Jakob Lysdahl, der er salgsansvarlig for Haulotte i Danmark i forhold til udlejningsselskaber og udvalgte kunder i Skandinavien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Ordren består af en Haulotte HTL 4010 teleskoplæsser, to styk HTL 4017 og hele syv HTL 4014.

Han har siden 1998 arbejdet med salg og udlejning af lifte og teleskoplæssere. Det var dengang, hvor al arbejde i højden skete fra et stillads, indtil byggebranchen opdagede de mange fordele ved førnævnte maskiner. Især som indlejet materiel er maskintyperne populære, og Haulotte er ingen undtagelse.

- Haulottes produkter er udviklet og designet, så de er meget brugervenlige. Der er ikke så meget, man kan tage fejl af, og derfor er Haulottes teleskoplæssere også skabt til udlejning, forklarer Jakob Lysdahl.

Positiv dialog

Med 18 års erfaring i branchen kender Rasmus Andersen alt til byggeriets maskinbehov. Han er direktør i A.O. Materiel Udlejning A/S, der har hjemme i Fredericia, og han har cirka 200 maskiner i sit produktprogram. Den seneste tilføjelse er ti nye Haulotte teleskoplæssere.

- Jeg oplever, at Haulotte er inde i en meget positiv udvikling. Hvis enhver kan sætte sig op i maskinen og betjene den, er det en god maskine, og Haulotte er supernem at køre med, siger han.

Den første maskine blev leveret i slutningen af 2018, hvilket var cirka et år efter det første møde mellem kunde, sælger og fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordren består af en Haulotte HTL 4010 teleskoplæsser, to styk HTL 4017 og syv HTL 4014.