Abonnementsartikel

Regeringen og KL er blevet enige om kommunernes budget for 2020. Det giver blandt andet en forhøjelse af anlægsloftet på 1,3 milliarder kroner.

Kommunerne får flere penge at bygge og anlægge for i 2020. Det er resultatet af budgetaftalen mellem staten og kommunerne, som i dag er blevet præsenteret.

Anlægsloftet for kommunerne lød i 2019 på 17,8 milliarder kroner. Det bliver hævet med 1,3 milliarder kroner, som bringer det samlede anlægsloft op på 19,1 milliarder kroner i 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsloftet har i mange kommuner sat begrænsninger for projekter, som man ellers var klar til at føre ud i livet. Det har man blandt andet set i Københavns Kommune, hvor projekter for fem milliarder kroner skulle skæres ned til tre milliarder kroner, som er hovedstadens andel af det samlede kommunale anlægsbeløb.

Får Københavns Kommune samme andel af 2020-loftet, vil kommunen få en halv milliard mere at bygge og anlægge for i forhold til 2019.