Det tidligere Marselisborg Hospital i Aarhus, der i dag hedder Marselisborg Centret, er i fuld gang med en større klima- og miljøindsats, der blandt andet omfatter LAR-løsninger og fornyelse af de gamle kloakledninger.

Det er på tide med en udskiftning af kloakledningerne under Marselisborg Centret. De første ledninger af det eksisterende kloaknet stammer helt tilbage fra 1913 og har været gennemsyret af skrappe kemikalier i hospitalstiden. Desuden har bygningerne ændret funktion over tiden. Nu er en af de højeste prioriteter hos Marselisborg Centret, at der kommer overblik over ledningsnettets tilstand med 100 procent opdaterede tegninger.

- Vi har haft løbende nedbrud af de gamle betonrør over tiden, og de her akutte nedbrud koster dyrt. Samtidig er dimensioneringen jo tilpasset et helt anderledes og langt stærkere behov, så når ledningerne brød sammen, var det ubehageligt, fordi alt stoppede til og det var svært at finde de sunde rør, forklarer områdechef hos Marselisborg Centret Jan Sau Johansen.

Det er entreprenøren Per Aarsleff A/S, der med udgangspunkt i TV-inspektion udarbejder fornyelsesplanene. Marselisborg Centret består af 17 enkeltstående bygninger, hvoraf de første er opført i 1913.

Fornyelsesplanerne for kloakledningerne skal forhindre udsivning af spildevand, samt forhindre, at der ikke længere opstår gentagne, akutte skader.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

TV skal skabe oversigt

Gennem de senere år har Aarsleff udarbejdet fornyelsesplaner over kloaknettet, hvor de på baggrund af TV-inspektioner udført efter standarderne udstukket af Dansk TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning, udarbejdet tilstandsvurderinger og efterfølgende delt kloakledningerne op i et skadesindeks.

Det giver Marselisborg Centret et overblik over, hvilke ledninger, der skal renoveres her og nu og hvilke ledninger, der godt kan vente nogle år.

- Det giver os jo sikkerhed for en optimal drift og sikrer samtidig, at vi ikke lige pludselig står med sammenfaldne kloakker. Samtidig er der jo også hele miljøaspektet, hvor vi sikrer, at der ikke løbende siver spildevand ud i jorden, siger Jan Sau Johansen.

Økonomisk og miljømæssig gevinst

Investeringen kan også rent økonomisk betale sig, fordi det ifølge projektleder hos Aarsleff Rørteknik, Line Bressum, ikke koster meget at få udarbejdet tilstandsvurderinger i forhold til, at der sker brud eller andre alvorlige skader på rørene.

rich-media-1
En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner den et rør inde i det eksisterende kloakrør. Løsningen sparer bygherre for udgifter til opgravning, nedbrydning og reetablering. Foto: Per Aarsleff.

- Det er jo helt afgørende, at kloaknettet ikke bryder sammen eller kommer i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at forny via strømpeforinger, og man derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nye ledninger. Derfor giver fornyelsesplaner en økonomisk gevinst over tid, siger hun.

En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner den et rør inde i det eksisterende kloakrør. Renoveringen svarer til at få nye rør installeret i de eksisterende rør, og som bygherre undgår man alle de omkostninger, der er forbundet med opgravning, nedbrydning og reetablering, hvilket ofte resulterer i en markant besparelse.

Blandt landets bedste løsninger

Marselisborg Centrets store projekt Spark, der står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasninger, er med i Klima 100 publikationen, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet.

Med klimaindsatsen investerer Marselisborg Centret også i lokal afledning af regnvand - blandt andet via forsinkelsesbede med rensefunktion. I forlængelse af den lokale afledning af regnvand har Aarsleff endvidere kloaksepareret en række ledninger ud mod det offentlige kloaknet, hvor de oprindelige fællesledninger er blevet strømpeforet.

- Ved at forny de tidligere fællesledninger med en strømpeforing og samtidig lægge ny regnvandsledning, bliver der sparet en masse gravearbejde - både fordi fællesledningen ikke skal graves op, men også fordi den nye regnvandsledning kan etableres i minimal lægningsdybde. Det er derfor også en økonomisk optimal løsning, forklarer Line Bressum.

En fælles kloakledning etableret i 60'erne eller 70'erne har typisk en restlevetid på mellem 5-20 år, men med strømpeforinger opnås en forventet levetid på 100 år. Det giver en optimal udnyttelse af det eksisterende kloaksystem.

Marselisborg Centret lukkede som hospital i 1989, men de sidste sygehusafdelinger fraflyttede først i 2018. I dag beskæftiger Marselisborg Centret 450 medarbejdere fordelt på de 25 organisationer, der er tilknyttet. I alt passerer 5000 mennesker hver uge ind og ud af centret.