Abonnementsartikel

Den store flydekran er nu ankommet til byggepladsen for Storstrømsprojektet, hvor den skal bruges til at placere færdigstøbte fundamenter til den kommende Storstrømsbro.

Flydekranen ankom med fragtskibet Hollum til Vordingborg Havn på Masnedø efter at være blevet sejlet op fra Norditalien.

rich-media-1
Samlesættet løftes af fragtskibet.

Den enorme flydekran fra leverandøren Fagioli blev transporteret som et samlesæt, der tog fem dage at losse, og vil de kommende uger blive sat sammen og derefter testet, så den er klar til at løfte de store fundamenter til bropillerne på plads i Storstrømmen. Kranen er blevet brugt på andre store byggeprojekter rundt omkring i verden, men er til Storstrømsprojektet blevet særligt tilpasset til opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specialværktøj i stor skala

- Det er en utrolig stærk kran, som kommer til at løfte op mod 2500 tons tunge fundamenter, så der er i høj grad tale om specialværktøj i stor skala. Det er en vigtig milepæl for Storstrømsprojektet, og vi glæder os til at se den i aktion ude på vandet, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.

rich-media-4
Det tog fem dage bare at losse den enorme kran.

Kranen skal monteres på to store flydepramme, som kommer fra Norge, og vil i samlet udgave være 60 meter på hver led og 28 meter høj. Når fundamenterne er støbt i fabrikshallerne på Masnedø, bliver de bugseret ud under kranen, som derfra sænker dem ned på havbunden.