Abonnementsartikel

Den svenske maskingigant Volvo CE har ovenpå corona valgt at ændre markedsstrategi, og det betyder blandt andet, at man ikke vil finde producenten på næste Bauma om et år.

Bauma 2022 i München bliver uden Volvo CE. Det har den svenske storproducent af entreprenørmaskiner netop meldt ud.

Beslutningen er truffet i lyset af en ændring i kundeadfærden, som coronapandemien har gjort endnu tydligere, lyder det fra producenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret vil Volvo CE fremover holde mindre, lokale events sammen med forhandlerne. Det skal skabe en tættere relation til kunderne.

Derudover vil producenten blandt andet styrke sig på digitale kanaler og kampagner, som skal imødekomme udfordringen med skiftende kontaktpersoner hos kunderne.

Volvo CE brugte seneste Bauma i 2019 på at offentliggøre deres to første elektriske kompaktmaskiner, som man ser herunder.

- Mens fysisk interaktion fortsat er meget vigtig, begynder vi at se betydelige ændringer i den måde, vores kunder ønsker at engagere sig med os både digitalt og ansigt til ansigt. Dette drives både af teknologiske muligheder for at drive forretning mere effektivt, og det stigende behov for at drive forretning mere bæredygtigt, lyder det fra Carl Slotte, europæisk chef for Volvo CE.

Han tilføjer, at afbuddet til gigamessen i München ikke betyder et endegyldigt farvel til messerne fremover - heller ikke Bauma.