En meget bredt funderet infrastrukturplan frem mod 2035 med deltagelse af alle Folketinget blev den 28. juni præsenteret i Finansministeriets gård i København, og udover at gøre livet lettere for rejsende, fragtmænd og pendlere, så byder planen med et budget på ikke mindre end 160 milliarder kroner også på gode muligheder for bygge- og anlægsbranchen fortalte finansminister Nicolai Wammen (S) til Maskinteknik.

- Det her vil betyde, at byggebranchen får noget at lave de kommende år. Det vil blive fordelt ud over 14 år, og der vil være mange arbejdspladser i det, og det er kun godt, at vi på den måde kan bidrage til det, fortalte Nicolai Wammen, som ikke præcist ville sætte tal på, hvor mange job, infrastrukturplanen med fokus på udbygning af motorvejsnettet og tognettet reelt vil skabe.

- Det vil være rigtig mange job indenfor bygge og anlæg, men det er også sådan, at det her er en del af en de investeringsrammer, som vi på forhånd har aftalt i regeringen, i første omgang frem til 2025. Så det er ikke sådan, at vi har opfundet en masse job, der ikke ville være kommet ellers, for havde vi ikke brugt dem (pengene, red.) på det her, så havde vi brugt dem på andre vigtige ting, lød det fra finansministeren.

Udjævning af investeringerne

Nicolai Wammen gjorde det klart, at man med den massive investering i infrastruktur har prioriteret området frem for andre vigtige samfundsopgaver, og alle projekter bliver ikke sat i værk de førstkommende år, for når en udbygning af motorvejsnettet og cykelstier, anlæget af kunstige øer og en forbedring af jernbanenettet skal køres ud i livet, så kommer det til at ske løbende over de år aftalen dækker over.

- Der er ingen tvivl om, at vi har sætter nogle meget store projekter i gang, men også at der er et vist tilløb. Selvom vi gerne ville have sat det hele i gang på dag ét, fordi det er vigtige projekter, så er det nogle meget store projekter, der vil strække sig ud over, de næste 14 år, og derfor vil man se, at det her ikke er noget, der skal håndteres i et enkelt eller to eller tre år - det vil blive fordelt ud, lød det fra Nicolai Wammen, som mente, at det også giver god mening i forhold til kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen.

Chrstian Pihl Lorentzen (V) mener at infrastrukturplan 2035 også tager høje for, at der skal være medarbejdere nok til at klare opgaverne i planen. Foto: Jakob Tilma

Og det forhold mødte opbakning fra Venstres Christian Pihl Lorentzen (V), der også gjorde opmærksom på, at imens anlægsbranchen generelt er overophedet, og der er damp på kedlerne på de danske byggepladser, så har vej-anlægsbranchen været ramt af manglende fokus på udvikling af vejnettet. Men det ser Venstres trafikordfører nu kommer til at ændre sig, så de store, gule maskiner igen kommer til at flytte masser af jord og materiel i det danske landskab.

- Vejanlængsbranchen har jo skudt tomt, så der er man faktisk gået i gang med at afskedige medarbejdere i nogle af alle de firmaer, der er tale om der skal bygge alle de her veje, så det hører med til historien. Og så har vi sørget for en udjævning, så der er et nogenlunde ensartet investeringsniveau. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, i stedet for den her stop-and-go, vi har set hidtil, lød det fra Christian Pihl Lortentzen med henvisning til, at tidligere smalle forlig har betydet stor usikkerhed omkring, hvorvidt kommende regeringer og nye politiske konstellationer valgte at gå videre med planer for udbygning af infrastrukturen.

Den samlede aftale imellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indebærer, at der samlet set sættes gang i nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035.

Sammenholdt med igangværende investeringer i fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen løber investeringerne ifølge Finansministeriets beregninger op i ikke mindre end 161 milliarder kroner, heraf er der afsat cirka 64 milliarder kroner til veje, 86 milliarder til jernbanerne samt 11 milliarder til øvrige initiativer, blandt andet tre milliarder kroner til en udvikling af forholdene for cyklister.

Pressemødet i Finansministeriets gård i København havde samlet alle Folketingets partier, og der var tydeligt, at afstandskravene nu er trådt i baggrunden. Foto: Jakob Tilma