Abonnementsartikel

Når elementfabrikken ved Rødbyhavn har støbt det sidste element til Femern Bælt-forbindelsen forventer regeringen, at støbningen af mega-structures fortsætter.

Når Femern Bælt-forbindelsen står klar i 2029, så har Danmark med elementfabrikken ved Rødbyhavn en unik chance for at opretholde produktionen af megastructures i Danmark. Det er partierne bag Infrastrukturplan 2035 meget opmærksomme på, og derfor står der i den politisk aftale, præsenteret den 28. juni, at den etablerede elementfabrik i Rødbyhavn 'skal fastholdes i fuldt sving.'

I et svar til Maskinteknik fortæller finansminister Nicolai Wammen (S), at der fortsat bliver fuld tryk på arbejdet på mega-fabrikken i Rødbyhavn, hvis man kan nå til enighed om det med den nuværende entreprenør, Femern Link Contractors (FLC), der af Femern A/S er hyret til at bygge og drive tunnelfabrikken i forbindelse med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For så vidt angår fabrikken og elementerne, som jo kan indgå i en række projekter, så er det jo en del af aftalen, der netop siger, at der er et stort potentiale - og det gælder flere forskellige projekter, hvor det vil kunne komme på tale, fortalte Nicolai Wammen til Maskinteknik.

Energiøer og havnetunnel

Finansministeren nævnte i samme åndedrag, at en stillingtagen til elementstøbningen i forbindelse med en eventuel Kattegatforbindelse afventer en række forundersøgelser af hele Kattegat-projektet, imens transportminister Benny Engelbrecht (S) var klar med konkrete bud på, hvilke elementer i Infrastrukturplan 2035, der kan holde elementfabrikken i fuldt sving.

- For at sætte nogle konkrete ekspempler på, hvad der kunne være i spil, så er det for eksempel den østlige ringvej i forbindelse med Lynetteholm, det kunne også være tunnelfabrikken kan bruges i forbindelse med Egholm-forbindelsen - og i forbindelse med etableringen af energiøer i fremtiden. Så der er rigtig mange potentialer i forhold til den, og det vi er enige om, lød det fra Benny Engelbrecht med tanke på den netop indgåede aftale, hvor alle Folketingets partier er enige om at investere 161 milliarder kroner i den danske infrastruktur i perioden 2022 til 2035.

For at sætte nogle konkrete ekspempler på, hvad der kunne være i spil, så er det for eksempel den østlige ringvej i forbindelse med Lynetteholm, det kunne også være tunnelfabrikken kan bruges i forbindelse med Egholm-forbindelsen - og i forbindelse med etableringen af energiøer i fremtiden.

Benny Engelbrecht (S), transportminister

rich-media-3