Lyt til artiklen:

Lokalpolitikere vil bremse brorenovering ved Ribe

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Abonnementsartikel

Byrådet i Esbjerg har sendt et brev til den nye transportminister Trine Bramsen med ønske om at sætte den planlagte renovering af ringvejsbroen over Ribe Å i bero.

I januar sendte byrådet i Esbjerg et brev til daværende transportminister Benny Engelbrecht, men konvolutten var knap landet i postkassen, før han trådte tilbage. Derfor har byrådet nu sendt et nyt brev til den nye transportminister Trine Bramsen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brevet beskriver byrådets ønske om at sætte den planlagte renovering af ringvejsbroen over Ribe Å i bero. En renovering der ifølge Vejdirektoratets tidsplan skal gå i gang i foråret 2022. Derfor er der tale om en hastesag, hvis arbejdet med renovering skal bremses, før det går i gang.

- Vi sender det samme brev til Trine Bramsen og sender et udvidet notat til både ministeren og transportudvalget med bevæggrunde for, at vi ønsker renoveringen af ringvejsbroen sat i bero, siger byrådsmedlem Anders Rohr Jørgensen(V) til Jydske Vestkysten. Anders Rohr Jørgensen vil sammen med Alex Sørensen(V) følge henvendelsen op med en tur til Christiansborg for at fremlægge deres sag, skriver avisen.

Grunden, til at politikerne vil have sat renoveringen i bero, er, at man mener, at der i stedet bør bygges en ny klapbro, som det var planen helt fra starten af. Den plan blev dog skrottet, fordi der alligevel ikke var midler til en ny bro. Broen er nemlig en del af et samlet projekt, der også har indbefattet udvidelse af rute 11 fra to til fire spor, og som har en samlet projektbevilling på cirka 170 millioner kroner.

Vejdirektoratet forlænger levetiden på bro over Ribe Å

Se også:

Vejdirektoratet forlænger levetiden på bro over Ribe Å

Udvidelsen af rute 11 blev dog noget dyrere end forventet, og derfor faldt valget på en billigere løsning end at bygge en ny klapbro - en renovering af den eksisterende bro.

Men den nye klapbro var en del af et politisk vedtaget forlig fra 2016 - og byrådet mener altså, at den blev droppet på et noget spinkelt grundlag, hvorfor de nu håber, at kunne overbevise ministeren og Folketinget om, at der skal bygges en klapbro over Ribe Å alligevel.