Lyt til artiklen:

Cementgigant runder omsætning på 10 milliarder kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Abonnementsartikel

Holdingselskabet bag Aalborg Portland og en stribe andre virksomheder i branchen runder for første gang en toplinje med et tocifret milliardbeløb.

Årsregnskabet fra 2021 for Aalborg Portland Holding - moderselskabet for en række cement- og betonvirksomheder i blandt andet Belgien, USA, Tyrkiet, Egypten, Malaysia, Kina og Norden - viser, at giganten har løftet omsætningen med omkring 100 millioner kroner, så toplinjen i 2021 landede på 10,1 milliarder kroner.

Bundlinjen fulgte pænt med, idet resultat før skat og renten steg fra 1,3 milliarder i 2020 til 1,6 milliarder sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samlet set opnåede vi i 2021 et resultat, der levede op til forventningerne. Vi er tilfredse med, at vi trods de seneste to års globale usikkerhed har en solid vækst, siger Henning Bæk, der er koncernøkonomi- og finansdirektør hos Aalborg Portland Holding i en pressemeddelelse.

Aktuelt står Aalborg Portland Holding koncernen over for markant øgede energi-, fragt- og råstofpriser samt stigende priser på CO2-kvoter. Henning Bæk påpeger derfor, at der er behov for at sikre stabile og langsigtede rammevilkår, der understøtter virksomhedernes indtjenings- og konkurrenceevne, hvis den grønne omstilling i den energiintensive industri skal kunne videreføres med private investeringer.