Lyt til artiklen:

Bo M. Nørgaard ny CEO hos JCB i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Abonnementsartikel

Den hidtidige driftsdirektør tager et skridt op og bliver ny administrerende direktør hos Reesink Construktion Danmark.

Det har ligget i kortene siden Nicolaisen og Larsen i foråret 2021 blev solgt til Reesink-koncernen, og per 1. august er det blevet en realitet, at den tidligere salgschef og senere driftsdirektør/vicedirektør Bo Nørgaard nu er øverste ansvarlige for den danske JCB-importør med hovedkontor i vestjyske Ulfborg.

Han har siden handlen sidste år i praksis haft det daglige ansvar for den turnaround, virksomheden er i fuld gang med at foretage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft fart på og første del af vores strategi er stort set gennemført, siger den ny administrerende direktør, som trods ferieafholdelse finder tid til at tale med Maskinteknik.

Turnaround'en gælder blandt andet strategi og udvikling.

- Og så har Reesink-koncernen været klar til at investere i os. Derfor lavede vi sidste år en større bestilling af maskiner, end Nicolaisen og Larsen tidligere havde tradition for. De maskiner er hjemme nu - eller på vej ind - så vi kan levere de fleste modeller. Og det er positivt, for efterspørgslen er stor, siger Bo M. Nørgaard.

I foråret åbnede virksomheden, hvad de selv kalder for et "kompetencecenter for bæredygtig udvikling" i Ringsted, hvor de emissionsfri maskiner - som JCB foreløbig har udviklet seks forskellige af - primært vil være i fokus.

- Med vores nye Reesink Solutions Center i Ringsted, har vi skabt en helt ny kundeoplevelse, hvor JCB-maskiner kan ses og testes med fokus på elektrificering, siger Bo M. Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reesink Construction Danmark har desuden optimeret reservedelsdistributionen.

- Det betyder, at vi nu kan levere reservedele hurtigere end nogen anden JCB forhandler i hele Europa, fastslår han og tilføjer:

- Vi har spændende planer for fremtiden inden for Uptime services og finansiering som jeg glæder mig til at præsentere efter sommerferien. Vi har haft fart på, og vi fortsætter, siger administrerende direktør Bo M Nørgaard, Reesink Construcktion Danmark.