Lyt til artiklen:

Arkil får ny POB-bil til at renovere vejene

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Abonnementsartikel

En helt ny og specialdesignet maskine af mærket SECMAIR chip sealer sender Arkils 17 år gamle POB-bil på pension.

Efter et års udvikling med ønsker og specifikationer til maskineriet har Arkils afdeling for specialbelægning nu modtaget en helt ny Partiel Overflade Behandling-bil - også kaldet en POB-bil.

Med POB-bilen er det muligt at renovere vejnettet hurtigt, slidstærkt og uden opvarmning af skærverne, hvilket gør metoden mindre miljøbelastende, oplyser Arkil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed sender afdelingen deres 17 gamle POB-bil på pension.

Stærk motor og mere elektronik

Den nye bil kan rumme 13 tons stenmaterialer og 6.000 liter emulsion. Derudover byder den på en stærk motor, har langt mere elektronik og lever op til lovgivningen om EURO 6.

POB-bilen er også udstyret med et opgraderet og meget skarpere kamera, som også fanger mindre revner og krakeleringer.

rich-media-2
Chaufføren udvælger områderne med et joystick. Foto: Arkil.

Bilen fungerer ved, at chaufføren vælger områderne, som skal have ny belægning, med et joystick ud fra et kamerabillede. Derefter åbner og lukker maskinen selv for emulsion og sten i områderne.

Tidligere blev udlægningen styret med en touch-skærm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et nyt tiltag

Et af de miljørigtige tiltag på den nye POB-bil er, at køretøjet bruger motorens varme til opvarmning af spredebummen, hvilket betyder, at det kun er emulsionstanken, som har ekstern opvarmningskilde.

rich-media-4
Metoden forsegler revner, krakeleringer og gamle udtørrede belægninger. Foto: Arkil.

Arkils nye bil udfører heldækkende Overflade Behandling, forkortet OB, i fuld vejbredde.

Ligeledes kan POB-bilen også blive anvendt til sprøjtning af klæbemiddel i forbindelse med udlægning af varmblandet asfalt. Her kan den arbejde i 4,40 meters bredde.

En reparationsmetode

POB er en reparationsmetode, som forsegler revner, krakeleringer og gamle udtørrede belægninger og sker hurtigt, effektivt, på stedet og uden at spærre vejen af, oplyser Arkil.

rich-media-5
POB-bilen er af mærket SECMAIR chip sealer. Foto: Arkil.

En væsentlig fordel ved metoden er ifølge entreprenøren, at POB er mindre CO2- og miljøbelastende, da der bliver brugt kolde skærver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at der ikke sker en opvarmning af skærverne på asfaltværket, som ved eksempelvis varmblandet asfalt.