Lyt til artiklen:

CG Jensen vil reducere egen CO2-udledning med 90 procent på to år

00:00
Hastighed: ???x
03:27

Abonnementsartikel

Blandt tiltagene er fossilfri byggepladser, varmepumper i skurbyerne, egenproduktion af grøn strøm og højere genanvendelse.

Ved udgangen af 2024 vil CG Jensen reducere egen CO2-udledning med 90 procent, og senest om seks år - i 2029 - vil virksomheden være klimaneutral.

Samtidig har entreprenørfirmaet som mål at hjælpe kunderne med at nedbringe deres CO2-udledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver CG Jensen i en pressemeddelelse, som lancerer det ambitiøse klimamål i forbindelse med, at entreprenørfirmaet tager hul på deres strategi for 2023-2024.

- Vi synes, at vi som virksomhed har en forpligtelse til at handle. Klimaudfordringerne kalder på handling - ikke om fem år, men nu. Det vil vi gerne være med til at tage ansvar for, siger CG Jensens administrerende direktør, Michael S. Larsen, i pressemeddelelsen.

Gode arbejdsbetingelser og faglig glæde afholder Jesper fra at gå på pension

Se også:

Gode arbejdsbetingelser og faglig glæde afholder Jesper fra at gå på pension

- Vores strategi handler også om at fremtidssikre CG Jensen, så vi fortsat vil være i stand til at imødekomme krav og efterspørgsler. Og så vi kan vedblive at være en relevant og attraktiv aktør i branchen - for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, tilføjer han.

I den nye strategi vil entreprenørfirmaet arbejde med indsatser inden for tre bundlinjer, som er økonomisk bundlinje, social bundlinje og bæredygtig bundlinje.

En attraktiv samarbejdspartner

CG Jensen forventer at nå målet om at reducere egen CO2-udledning med 90 procent inden udgangen af næste år med en række tiltag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt tiltagene er fossilfri byggepladser, varmepumper i skurbyerne, egenproduktion af grøn strøm, højere genanvendelse, reduktion af materialeforbrug, træbyggeri i egenproduktion og brug af grønne betonformer.

NCC lader biler og materiel op på byggepladsen

Se også:

NCC lader biler og materiel op på byggepladsen

Tiltagene indebærer også bedre affaldssortering og udvikling af medarbejderkompetencer til blandt andet at udføre LCA-beregninger og relevante certificeringer som DGNB, FBK, Svanemærket med flere.

- Vi tror på, at vi med vores ambitiøse reduktionsmål vil være en attraktiv samarbejdspartner, fordi vi allerede ved kontraktindgåelse vil kunne tilbyde kunden et lavere CO2-aftryk end mange af vores konkurrenter, siger administrerende direktør Michael S. Larsen.

Inspireret af partnerskaber

Entreprenørfirmaet er inspireret af partnerskabstankegangen og vil gerne finde løsninger sammen med bygherrer, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Dansk Beton: Innovation skal skabe den grønne omstilling i betonbranchen

Se også:

Dansk Beton: Innovation skal skabe den grønne omstilling i betonbranchen

- Det er vigtigt, at alle led i byggeriets værdikæde taler samme, siger CG Jensens administrerende direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dagsordenen og spørgsmålene bliver stadigt bredere og mere omfattende - og der er løbende behov for nye, supplerende indsatser, hvis branchen skal lykkes med den grønne omstilling og mere værdiskabelse, fortsætter direktør Michael S. Larsen.

Tre bundlinjer

Entreprenørfirmaet har gennem årene haft et stort fokus på både den økonomiske og sociale bundlinje og har i strategien for 2023-2024 sat et mål om, at at mindst ti procent af arbejdsstyrken skal bestå af lærlinge og praktikanter.

I samråd med CG Jensens Ambassadørkorps for Diversitet vil entreprenørfirmaet i strategiperioden også arbejde med flere indsatsområder for at øge kønsdiversiteten på kontorer og byggepladser.

I dag er hver femte medarbejder i CG Jensens byggeledelse en kvinde. De kvindelige medarbejdere udgør samlet ti procent af CG Jensens medarbejderstab, oplyser entreprenørfirmaet.