Lyt til artiklen:

Nedriveruddannelsen rykker på byggepladsen

00:00
Hastighed: ???x
04:24

Abonnementsartikel

En læreplads er det eneste krav for at begynde på uddannelsen til nedriver.

Når et nyt hold står med uddannelsesbeviset i hånden, er der et væld af smil og ranke rygge. De færdiguddannede får i samme ombæring overrakt en lille bronzeskulptur af en nedriver.

- Det er en meget stor dag for dem, fortæller uddannelsesleder Peter Hjortdal Andersen til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Nedriveruddannelsen tager halvandet år. Foto: Learnmark Efteruddannelse.

Der er kun ét sted i Danmark, hvor det er muligt at uddanne sig til nedriver. Det er i Horsens hos Learnmark Efteruddannelse.

Da uddannelsen til nedriver så dagens lys i begyndelsen af 00'erne, var formålet at hæve vidensniveauet og hæve respekten for faget på byggepladsen og i samfundet generelt.

Det mener uddannelseslederen er lykkes.

Branchen står bag

I 2006 gik arbejdet med at udforme uddannelsen i gang. Det skete i samarbejde med skolen i Horsens, det daværende Dansk Byggeri Nedriversektionen, som i dag hedder DI Byggeri, og 3F.

- Dengang havde nedriverbranchen et lidt blakket ry som sådan nogle, der bare rykkede tingene ned og smed det ned i et stort hul på marken og dækkede det til, siger Peter Hjortdal Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så man havde et behov for dels at hæve uddannelsesniveauet og kompetenceniveauet, men også at hæve anseelsen generelt i samfundet og på byggepladsen. Uddannelsen var to fluer med ét smæk, kan man sige, fortæller uddannelseslederen.

rich-media-4
Det først hold nedrivere blev uddannet i slutningen af 2007. Foto: Learnmark Efteruddannelse.

At sikre nye hænder spillede også ind.

- Allerede dengang kunne nedrivningsvirksomhederne se, at hvis man skulle blive ved med at rekruttere arbejdskraft til branchen, var man nødt til at have en uddannelse at byde på, siger han.

Kurser kun for nedrivere

En læreplads er det eneste krav for at begynde på uddannelsen til nedriver.

- Det betyder selvfølgelig også, at der kommer nogle, som ikke har så forfærdelige gode erfaringer med at gå i skole. Men når de har gennemført uddannelsen og får overrakt deres beviser, så er de megastolte, fortæller Peter Hjortdal Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uddannelsen tager halvandet år og er bygget op omkring AMU-kurser. Det står for arbejdsmarkedsuddannelser og er uddannelser for ufaglærte og faglærte, der ønsker erhvervsrettede kompetencer og kvalifikationer.

rich-media-6
Efter uddannelsen får nedriverne overrakt en bronzefigur. Foto: Learnmark Efteruddannelse.

Alle kurser er obligatoriske og nogle er specielt udviklet til nedriverbranchen. Det gælder blandt andet kurserne "Nedrivning - bygge- og anlægskonstruktioner", "Nedrivning - ustabile konstruktioner og stabilitet" og "Nedrivning - produktionsanlæg".

Der er også en række ordinære kurser inden for AMU-området som epoxykurser, ergonomikurser og arbejdsmiljø. Derudover er der en del certifikater.

Tscherning tog sprængstoffer i brug til nedrivning af forbrændingsanlæg

Se også:

Tscherning tog sprængstoffer i brug til nedrivning af forbrændingsanlæg

- Byggebranchen er farlig, men nedriverbranchen er i særdeleshed farlig. Uddannelsen er selvfølgelig for at højne vidensniveauet, så man kan undgå at begå fejl. Men det er især for at højne arbejdsmiljøet, så der ikke sker arbejdsulykker, siger han.

- Man kan også mærke rundt på byggepladserne, at anseelsen af nedrivere er hævet væsentligt. Mange i håndværkerbranchen spørger nedriverne til råds, når vi snakker arbejdsmiljø. Det ved nedriverne rigtigt meget om, siger uddannelseslederen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et godt sammenhold

Ligesom erhvervsuddannelserne veksler nedriveruddannelsen mellem undervisning på skolen og arbejde ude på lærepladsen. Når et forløb står på, bor holdet på skolen.

rich-media-9
Det seneste hold nedrivere blev uddannet sidst i juni i år. Foto: Learnmark Efteruddannelse.

- Der er både ulemper og fordele. For der vil også være nogle voksne, erfarne som kvier sig lidt ved at være væk fra familien. Men når de først er kommet afsted, er de rigtig glade for det, siger Peter Hjortdal Andersen og uddyber:

- Det giver faktisk et rigtigt godt sammenhold for de deltagere, der kommer fra forskellige firmaer, også at være sammen uden for skoletiden.

Importør af nedbrydningsudstyr har reservedelene klar

Se også:

Importør af nedbrydningsudstyr har reservedelene klar

I øjeblikket er underviserne i gang med at besøge landets nedrivningsvirksomheder for at holde informationsmøder om uddannelsen.

- Det er noget nyt, vi er begyndt på i de seneste par år for at gøde jorden lidt, fortæller Peter Hjortdal Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så kan medarbejderne i virksomhederne møde underviserne og finde ud af, at det faktisk ikke er farligt, det her. Det er spændende at gå i skole, slutter han med et smil.