Lyt til artiklen:

Scantruck vinder Komatsu-pris

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Abonnementsartikel

Europas bedste Komatsusælger huserer i Danmark.

Skive-virksomheden Scantruck er blevet hædret med en prestigefyldt pris som førende forhandler af Komatsu bulldozere i Europa.

Det er en stor ære, fortæller salgschef Claus Bjerregaard om prisen, som virksomheden fik på det seneste forhandlermøde i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en kæmpe annerkendelse, som viser, at vi er gode til det både overfor kollegerne i de andre lande og herhjemme, siger han og fortsætter:

- Det er også vigtigt i Danmark, at vi sidder godt på det marked, siger han.

rich-media-2
KOMATSU D65EXI/PXI-18 her er en af dozerne, der har intelligent maskinstyring. Pressefoto.

Landets mest solgte

Netop på bulldozere har Komatsu været markedsledende de seneste par år, og Komatsu er også den mest solgte bulldozer i Danmark.

Salgschefen oplever, at der er blevet taget rigtigt godt imod Komatsu på markedet herhjemme.

- Det er selvfølgelig afgørende, at vi har kunnet levere, når efterspørgslen er der, påpeger Claus Bjerregaard som et enormt afgørende element i succesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvkørende hit

Komatsus dozere sælger også godt, fordi de har attraktive funktioner som intelligent maskinstyring, hvor maskinen i princippet kan køre solo.

- Du kan lægge et design ind, og så kan den rydde en plads efter det design. Det kræver god support til at uploade dem, og det har vi et rigtigt godt team til her i huset, siger han til Maskinteknik.

Man kan også selv lære at uploade designet, men Scantruck oplever, at det, tit nødvendigt med god support, og at kunderne værdsætter, at det er nemt at få hjælp.

- Der fungerer rigtigt godt, siger Claus Bjerregaard.

rich-media-4
Komatsu D51EXI/PXI-24 er en letvægter på bare 14 tons

Lidt af dominansen skyldes også, at Komatsu er verdens andenstørste producent af entreprenørmateriel, og dem der producerer flest maskiner i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele 95 procent af de maskiner, de leverer til det europæiske marked, produceres også i Europa.