Lyt til artiklen:

Engcon viser flaget både ude og inde på Kloakmessen

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

Den fynske virksomhed viser de nyeste tiltrotatorer, hydrauliske redskaber og udstyr - også til de mindre, kompakte gravemaskiner.

Når Kloakmessen i Fredericia åbner om mindre end to måneder, bliver det blandt andet med deltagelse ude og inde af Engcon.

Det skriver virksomheden, som udvikler og producerer tiltrotatorer, redskaber og udstyr til gravemaskiner, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tør godt garantere, at der bliver noget at se, for vi har gode ting med til Fredericia. På den ene udendørs stand kommer der til at stå et bredt udsnit af, hvad man kan finde af gravemaskiner mellem 6 og 10 tons, og naturligvis udrustet med Engcon tiltrotatorer.

- På den anden får vi en eller to maskiner til at køre demo, blandt andet med skovl, kost, pallegafler og pladevibratorer, så de besøgende kan hente inspiration til udrustning af deres næste maskine, fortæller Jacob Stensgaard, produktvejleder hos Engcon Danmark, i pressemeddelelsen.

Præsentation af system

"Demopiloten" bliver i øvrigt den flerdobbelte Europamester i at føre gravemaskiner, Bendt Risom, som viser, hvad hans evner og Engcons udstyr kan udrette sammen.

rich-media-2
Engcon har base i Tommerup på Fyn. Pressefoto.

Produktvejleder Jacob Stensgaard tilføjer, at der også bliver præsentation af EC-Oil-systemet, som sætter føreren i stand til at stille tiltrotatoren eller snuppe et hydraulisk redskab på et øjeblik, uden at forlade kabinen.

Systemet giver øget fleksibilitet, rentabilitet og sikkerhed, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyhed til mindre maskiner

Inde i messehallen bliver der spændende ting at opleve, lover Jacob Stensgaard.

Engcon med nyt til 12-19 tons klassen

Se også:

Engcon med nyt til 12-19 tons klassen

- Sidst vi var på Kloakmessen, havde vi en verdenspremiere med. Det var en nyhed, som gav mulighed for at kombinere EC-Oil, en aftagelig gribeklo med kviklås og EPS maskinstyring til maskiner mellem 4 og 6 tons.

- I år præsenterer vi samme system, der nu som noget helt nyt fås ned til 2 og 4 tons maskiner, fortæller produktvejlederen.

En vigtig pointe

Netop det, at Engcon også henvender sig til kloakmestre og entreprenører med mindre gravemaskiner, er en vigtig pointe for Jacob Stensgaard.

- Jeg har selv en baggrund som baggrund som maskinfører og rørlægger, og da jeg startede hos Engcon Danmark, var det en kæphest for mig, at vi skulle med på Kloakmessen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg så det som en nødvendighed at være til stede her og vise, at vi også kan lave løsninger med kompakte maskiner. Så vi deltog, trods lidt skepsis, og vi har været her siden, for det har været eminent for alle gange, understreger han.

Stor mangel på kloakmestre: Behovet har aldrig været større

Se også:

Stor mangel på kloakmestre: Behovet har aldrig været større

Den kommende udgave af Kloakmessen finder sted i Messe C i Fredericia 25. og 26. januar 2024.