På en vandmættet mark ved Randers Fjord er et fasttømret sjak fra SM Entreprenørfirma i færd med at lægge dræn. Bugge Ericsson, der er direktør i virksomheden, er ude og se til drænarbejdet på Jens Carstensens nyerhvervede mark på 4,5 hektar.

- Jeg prioriterer at have dræningshold på opgaven, der kender hinanden og har lang erfaring med opgaverne. Det er også vigtigt, at der er balance i både arbejds- og privatliv. Ellers smitter det direkte af på medarbejderne. Det er nemt nok at købe nyt materiel, men det er straks sværere at finde de rette folk, siger Bugge Ericsson.

Bugge Ericsson er direktør i SM Entreprenørfirma. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Han er tredje generation Ericsson i den 75 år gamle virksomhed, som blev stiftet af bedstefaren i 1948.

Kæde-, rendegraver og grusvogn står stille for en stund, mens der bliver holdt velfortjent pause med frisk kanelstang fra bageren, som Bugge Ericsson skærer for i velvoksne stykker.

Jens Carstensen har også for år tilbage fået drænet af SM Entreprenørfirma. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Jens Carstensen, der i begyndelsen af oktober 2023 overtog marken, og hans bror Christian Carstensen er dukket op for at se, hvordan arbejdet skrider frem.

- Jorden indgik i en byttehandel med en af mine naboer. Det har gjort, at jeg nu har fået samlet mine marker lidt mere, og det gør det lettere at overskue rent geografisk. Inden jeg i den nye sæson skal have kartofler på marken, ville jeg være sikker på, at den var veldrænet. Derfor ringede jeg til Bugge, siger Jens Carstensen.

Marken ligger inden for Kare Holme Landvindingslag, der strækker sig fra færgelejet ved Voer i syd og godt fire kilometer nordpå. Et område, der blev indvundet i 1950'erne og som siden da har været opdyrket.

Renderne, kædegraveren efterlader sig, har en bredde på cirka 25 centimeter, hvor drænrør og grus samtidig bliver placeret i en arbejdsgang. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Dræn skal holde længe

Kanelstangen får hurtigt ben at gå på, da holdet først er trådt ud af maskinerne. En af dem er Henrik Hansen, der bestyrer rendegraveren, ligesom han i øvrigt gjorde i 2019, da Maskinteknik var med SM Entreprenørfirma på drænopgave på Mors. Han er bevidst om, at drænarbejdet er noget, der skal kunne holde i mange årtier frem, og derfor er det vigtigt, at det er fagfolk, der står for arbejdet.

- Langtfra alle kan dræne ordentligt. Jeg ser dræning som en tillidssag, på samme måde som undervognsbehandling af bilen. Alle kan lave bunden sort, men langtfra alle kan gøre det rigtigt, siger han.

Henrik Hansen har arbejdet hos SM Entreprenørfirma i mange år. FBG Medier - Anders Melchiorsen.

For fire år siden fremhævede Henrik Hansen tre væsentlige ting i sit liv. Dræn, jagt og kvinder - og i den rækkefølge, men nu gør han ikke så meget ved jagten. Kanelstangen er spist, og det er tid til at genoptage arbejdet.

Bagved den ene traktor er kædegraveren monteret. Den minder om en overdimensioneret motorsav, der fræser jorden i lange, lige og præcise render. Renderne, kædegraveren efterlader sig, har en bredde på cirka 25 centimeter, hvor drænrør og grus samtidig bliver placeret i en arbejdsgang.

- Der er tale om specialmaskiner, der er specialtilpasset kunderne og opgaverne i en sådan grad, at vi her hos os enten selv har bygget dem, eller i hvert fald bygget dem kraftigt om. At udføre arbejde med dem kræver dygtige maskinførere, og alle kædegravere har en fast pilot, da arbejdet kræver masser af erfaring, siger Bugge Ericsson.

Inden kædegraveren får lov til at æde sig gennem jorden, har entreprenørholdet undersøgt de ældre, men digitaliserede drænkort samt tidligere projektbeskrivelser. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Med kædegraveren er der fuld kontrol over dræningsarbejdet på markerne. Ofte dræner de hos SM Entreprenørfirma på marker, hvor der er eksisterende dræn.

- Efter vi har kørt med kædegraveren, har vi en åben rende, hvor vi hele tiden kan kontrollere, om der er nogle eksisterende dræn der skal kobles på eller lignende. Den kontrol er svær at lave med en drænplov, siger Bugge Ericsson.

Den første kædegraver købte virksomheden i 1984 og har i dag fire af slagsen. Dengang havde traktoren 80 hestekræfter og kædegraveren kunne grave i halvanden meter under terræn. Nu har den største kædegraver 700 hestekræfter at arbejde med og kan grave fem meter under terræn.

Til dræningsarbejdet på Jens Carstensens mark lægger holdet drænrør med diameter på 100 og 160 millimeter alt afhængig af, hvor tæt på afvandingskanalen, det er. Afstanden mellem drænene er på denne mark er 14-16 meter og varierer generelt 10-20 meter alt afhængig af, hvilken jordtype der er tale om, og hvor vandlidende jorden er.

Den første kædegraver købte virksomheden i 1984 og har i dag fire af slagsen. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Fodret med grus

Grusvognen kører ved siden af kædegraveren, hvor tragten på den bliver fodret. Lige efter kæden har gravet, bliver drænrøret placeret i renden hvorefter der via hydraulisk spjæld, der bliver styret af maskinføreren, bliver placeret 10-15 centimeter grus, der fungerer som både filtrerings- og støttepakning.

Efter mange års erfaring, er det den metode, der ifølge Bugge Ericsson virker bedst og er mest holdbar.

- Vi laver drænarbejde, der skal holde i hundrede år, og derfor skal det gøres ordentligt og professionelt fra begyndelsen, siger drænentreprenøren.

I virksomheden har de tidligere eksperimenteret med tæppedræn, som bliver brugt en del i Holland.

- Det er nemt og pissebilligt, da der ikke skal lægges grus ved. Det duer bare ikke i længden, og hvis der bare er en smule okker eller finsand, er det helt håbløst. Et tæppedræn holder måske i fem år, men når vi har et princip om, at drænene vi lægger, skal holde i et århundrede, duer det ikke, siger Bugge Ericsson.

Tænker man, at det kunne friste selv at lægge dræn i stedet for at lade professionelle gøre arbejdet, fraråder Bugge Ericsson det på det kraftigste.

- Selvom man har en rendegraver i sin maskinpark, så lad for guds skyld være med selv at begynde at dræne. Alle bør holde sig til at gøre det, de er bedst til, siger han.

Erfaringer har lært ham, at mange ringer til ham for at få professionel hjælp, efter de selv har været ude med rendegraveren og dræne.

Bagved den ene traktor er kædegraveren monteret. Den minder om en overdimensioneret motorsav, der fræser jorden i lange, lige og præcise render. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

Viden inden dræning

Inden kædegraveren får lov til at æde sig gennem jorden, har entreprenørholdet undersøgt de ældre, men digitaliserede drænkort samt tidligere projektbeskrivelser og diverse juridiske dokumenter, som forlig eller kendelser i forbindelse med dræningssager. Udfordringen er, at det kan tage noget tid at få fat i kortmaterialet.

- Vi skal vide så meget som muligt, inden vi sætter kædegraveren i jorden. Meget af det gamle dræn, vi støder på, er helt fra 40'erne og op til 60'erne. Dengang lavede de virkelig et grundigt stykke arbejde, for mange af de gamle dræn af ler er stadig intakte, siger Bugge Ericsson.

På Jens Carstensens mark dukker der gamle lerskår op, som ikke er danefæ, men rester fra drænrør, der for adskillige årtier ved hjælp af håndkraft blev lagt i jorden. Ingen af dem er dog funktionelle i en grad, så de kan fungere sammen med de nye drænrør som holdet lægger. Så der bliver drænet ud fra princippet om, at det praktisk talt er tale om nydræning.

Laser til fladt terræn

Tidligere blev selve kørslen med traktoren foran kædegraveren styret af GPS, hvor kontrollen af gravning samt dybde af dræn foregik via laserstyring, hvor en trefod med monteret laserhoved kommunikerede med en modtager på kædegraveren, for at holde øje med højden i landskabet og dybden, der blev gravet i.

Det har tidligere været Bugge Ericssons erfaring, at nøjagtigheden og stabiliteten ikke var god nok til at lade GPS'en styre drænlægningen. Det har hos SM Entreprenørfirma ændret sig en smule over de senere år, da det meste af kontrollen nu også primært er GPS-styret.

Satellitstyringen har dog stadig sine begrænsninger, når der er tale om et meget lavt fald på marken.

- Det her grus er ligesom sukker, siger Bugge Ericsson. Foto: FBG Medier - Anders Melchiorsen.

- GPS'en vil ikke være nøjagtig nok, når vi taler om meget små fald i terrænet på fem-syv promille eller derunder. Når vi arbejder med så lave fald på marken, betyder hver enkelt centimeters dybde en hel del, siger han.

Derfor har holdet også taget trefoden med laseren monteret på toppen, hvis der skulle blive brug for den. Bugge Ericsson holder fast i, at der skal bruges sund fornuft i stedet for at stole blindt på en GPS. I det ligger også fagligheden og fornemmelsen for dræningen, der bliver svækket, hvis satellitterne altid får lov at bestemme.

- Dræning er et håndværk, og det håndværk mister man grebet om, hvis man altid lader elektronikken styre det hele, siger han.