Lyt til artiklen:

Inflation kostede lidt på bundlinjen

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Høje renter til trods kom A.E. Maskiner flot gennem seneste regnskabsår, hvor en lille million kroner af overskuddet blev delt med medarbejderne.

Selvom aktivitetsniveauet steg hos maskinimportøren og forhandleren A.E. Maskine ApS. i Randers gennem seneste regnskabsår, så kunne bundlinjen ikke helt følge med. Således endte resultatet før skat på 9,2 millioner kroner mod 10,1 millioner året før i det forskudte regnskabsår 1. oktober 2022 til 30. september 2023.

- Vi fik rigtig mange maskinen igennem i løbet af året, men på grund af høje renter og inflation tjente vi ikke helt så meget. Det skyldes primært, at vi så prisstigninger i perioden fra en maskine blev bestil til den blev leveret. Og de prisstigninger valgte vi at tage selv og dermed holde kunden skadesløs. Men det betyder forhåbentlig, at kunderne er tilfredse og kommer igen næste gang, siger indehaver Anders Ebbesen, A.E. Maskiner ApS. til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets resultat landede på godt 7 millioner kroner - en god halv million under niveauet året før, og i forhold til udfordringerne med de høje renter anser ledelsen resultat som tilfredsstillende. Især fordi aktivitetsniveauet var højt hele året.

- Endnu engang har vi valgt at belønne de mange dygtige medarbejdere her i virksomheden, som får det hele til at lykkes. Vi har udbetalt samlet 950.000 kroner i overskudsdeling til de godt 50 medarbejdere. Det svarer til 15 kroner pr. time, den enkelte har arbejdet gennem regnskabsåret - ca. 30.000 kroner for et normalt fuldtidsjob, siger Anders Ebbesen.

Forventningerne til indeværende regnskabsår er, at indtjeningen lander i niveau med seneste regnskabsår.