Banedanmark går nu i gang med en ny etape af et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, og her er 124.000 meter skinner en del af ligningen. Efter et omfattende jordarbejde er Banedanmark nu klar til at lægge selve sporene på den nye bane fra Nykøbing Falster til den kommende station ved Rødby. Det er en strækning på 32 kilometer med dobbeltspor.

- Lige nu er vi blandt andet i gang med at få fragtet materialer hen til os. Vi får sveller, skinner og skærver til i alt 64 kilometer spor. Indtil videre har vi modtaget cirka 80.000 stk. sveller, 11-12.000 kubikmeter skærver og ni sporskifter. Skinnerne får vi leveret via godstransport til Nykøbing Falster. Skinnerne er 120 meter lange, vi er derfor nødt til at få dem leveret og transporteret videre om natten for at genere mindst muligt, fortæller projektleder i Banedanmark Asmat Ziraki.

Udover de 124.000 skinner skal der også bruges 58.000 kubikmeter skærver, 100.000 stk. sveller og 18 stk. sporskifter til at bygge den nye strækning.

En god løsning

Selvom Ringsted-Femern Banen er et af de største anlægsprojekter i Danmarkshistorien, bygger Banedanmark den nye bane på Lolland uden de store maskiner, som man ellers er vant til at se, når Banedanmark bygger og fornyer.

Det er ganske særligt, men der er en helt fornuftig grund til, at banen bliver bygget på den måde.

Se også:

Femern-projektet bidrager til vokseværk hos lokal entreprenør

- Det er en god løsning, når der ikke er tidspres - og så er det også den billigste løsning at bygge uden de store maskiner. Vi har nemlig tiden til det, fordi de omkringliggende projekter først skal være færdige, for at der kan køre tog - derfor har vi en længere deadline, end man normalt har ved sporfornyelsesprojekter. Vi får dog en justeringsmaskine på projektet til sidst. Det er spændende at prøve det på den her måde, forklarer Asmat Ziraki.

Arbejderne går i gang i slutningen af marts, og Banedanmark forventer, at banen mellem Nykøbing Falster og Femern-tunnelen er lagt inden årets udgang.

Når banen på Lolland er færdiggjort, skal strækningen desuden elektrificeres og digitaliseres. Strækningen er tidligst klar til at køre tog, når Femern-tunnelen står klar.