Abonnementsartikel

Nyt kontor i Odense skal give vækst for nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen på Fyn.

1. november slog Kingo Karlsen sig ned på Fyn. Nedrivningsvirksomheden har hovedsæde i Silkeborg, og derudover har de kontorer i Aalborg og Gadstrup på Sjælland. Kingo oplever, at det er positivt for ordrebøgerne, når man er til stede lokalt.

Derfor åbnede nedrivningsentreprenøren en afdeling i Odense SØ. Målet med den nye afdeling er at vinde endnu flere af de fynske nedrivningsopgaver, som vil blive håndteret lokalt fra de nye kontorfaciliteter i Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Kingos afdelingsleder Nick Werner Nielsen, som står i spidsen for den nye afdeling, og derfor er det ham, som vil sætte sit grønne aftryk hos de fynske kunder, som han vil hjælpe med miljørigtige nedrivninger.

- Jeg vil lære de fynske kunder rigtig godt at kende, for vi har meget at tilbyde med hensyn til miljørigtig nedrivning. Mit fokus er at være i tæt dialog med kunderne, da jeg mener, det er vigtigt for et stabilt og godt samarbejde, siger Nick Werner Nielsen, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

Kontoret er placeret tæt på motorvej E20, så det bliver nemt at komme hurtigt rundt på Fyn.

Selvom Kingo hidtil ikke har haft kontor på Fyn, har nedrivningsentreprenøren alligevel håndteret nogle store nedrivningsprojekter i det fynske. Senest GASA og Korsløkkeparken i Odense samt Toftemarken og Jægermarken i Svendborg.