SPROGØ Vandet hamrer ind på den lille ø mellem Fyn og Sjælland. Både det salte fra Kattegat og det ferske fra skyerne. Selvom regnen egentlig kommer oppefra, er der så meget fart på vinden, at dråberne virker til at bevæge sig mere horisontalt end vertikalt.

Selvsamme solide blæsevejr er 2019's anden storm, og trods kalenderen i skrivende stund kun siger 8. januar, er borgere, kommuner og virksomheder ved mange kyster i de indre danske farvande allerede i gang med årets anden omgang stormsikring af deres ejendomme.

Netop naturens kræfter er også grunden til, at vi befinder os på Sprogø. Zøllner i partnerskab med Barslund er i gang med at klimasikre tunnelportalen, så togene ikke skal holde stille på grund af en oversvømmet tunnel.

Det er ikke et kompliceret projekt, men materialemængderne er store.

Projektleder Claus Nowak-Jacobsen

Zøllner

- Vi sikrer tunnelen mod en 10.000 års hændelse. Det koster angiveligt en milliard kroner i døgnet, hvis tunnelen bliver lukket. Så i det billede, er projektet til 25-30 millioner kroner ikke så meget, siger projektleder Claus Nowak-Jacobsen fra Zøllner, som styrer projektet med kollegaen Jesper Stoltz Nielsen.

Bølger højere end diget

Mange er blevet ramt af oversvømmelser på grund af storme de seneste år, men det er kun små bølgeskvulp, sammenlignet med dét, man forbereder Sprogø til. En 10.000 års hændelse er Sprogøs tunnelportal allerede gjort klar til. Men da man for halvanden snes år siden skabte den nye del af Sprogø - den del hvor portalen ligger - var konsekvenserne af en sådan ekstrem storm ikke så omfattende som dem, man i dag kalkulerer med.

- Man har opjusteret vandstigningen fra 2,5 meter til 3,25 meter. Bølgehøjden er også vokset, forklarer han.

Ved januars to første storme, var vandstigninger på omkring 1,5-1,75 meter over normalt niveau.

Diget, som bliver forhøjet, er cirka en kilometer langt. Det udgør den nordligste del af Sprogø, og det hæves fra fem meter til 6,5 meter. Den højde har den øvrige del allerede. Man bygger diget til at kunne modstå bølger på 4,4 meters højde - lagt oven i den allerede 3,25 meter højere vandstand.

- Det betyder, at bølgerne faktisk vil slå ind over diget. Derfor skal bagsiden kunne modstå det, så bølgerne ikke underminerer diget, siger Claus Nowak-Jacobsen.

Lang vej på den lille ø

Mens projektlederen kører rundt på Sprogø for at vise arbejdet frem, får man et godt indtryk af, hvor meget tid der bliver brugt på kørsel.

- Det er en lille ø, men der langt rundt alligevel. Vi har også etableret vores egen vej til at transportere materialer, for ellers ville vi køre den eksisterende vej helt i stykke med vores tunge maskiner, siger han.

De eksisterende grusveje på Sprogø bliver brugt i væsentlig højere grad, end man skulle forvente. Kontinuerligt vedligeholdelsesarbejde på tunnelen bliver udført, så der skal hele tiden være klar passage for den del. Det vil en stor Volvo-dumper med et 20-30 ton tungt læs granit hurtigt få lavet om på.

- Hvis der sker en ulykke på banen, skal der også være frit til redningskøretøjer. Og vi har jo netop set en forfærdelig ulykke, så det er ikke uden grund, at der er de forholdsregler, siger projektlederen.

Togulykken på lavbroen 4. januar skete, mens entreprenørerne burde have arbejdet på Sprogø. Men de sad, lige som alle andre, fast i motorvejskøen, som opstod da broen blev lukket på grund af stormen Alfrida.

- Da første melding kom om ulykke, viste vi ikke, hvor det var henne på lavbroen. Men jeg var lykkelig for, at vi ikke var i gang derude og kunne risikere at være i vejen, siger Claus Nowak-Jacobsen, som - sammen med sine folk - også undgik at være på første parket til ulykken, der kostede otte mennesker livet.

Pas på frøerne

På turen ad den midlertidige vej letter projektlederens bil en flok skarver, som har slået sig ned. De sorte dykkespecialister og andet dyreliv sætter sine begrænsninger for entreprenørernes arbejde.

- Det er faktisk den største udfordring ved projektet. Der er flere restriktioner for arbejdet blandt andet i forhold til ikke at arbejde i fuglenes ynglesæson, ligesom der er en frøart, som vi også skal passe på, fortæller projektlederen.

For at undgå, at de tonstunge gravemaskiner, gummihjulslæssere og dumpere skal splatte de små padder ud, har biologer lavet et lille frøhegn.

- Vores tidsfrist på projektet er 11. april. Noget arbejde kan vi godt vente med at lave til efteråret, men det skal vi helst ikke ud i, siger Claus Nowak-Jacobsen.

Oven på diget skal der støbes et betondæk på 5 gange 1000 meter. Det arbejde kan blive udfordret af vejret, for det kræver fire dage med mildt og frostfrit vejr. I perioder må der ikke arbejdes om natten på grund af dyrelivet, og hvis man ikke kan få det klar til 11. april, skal man lukke helt ned for arbejdet indtil efteråret 2019. Der skal de mange ynglefugle på Sprogø nemlig have fuldstændig ro.

En særlig opgave

- Det er ikke et kompliceret projekt, men materialemængderne er store, fortæller projektlederen og tilføjer, at det er Zøllner Vandbygs største projekt til dato.

Over 50.000 ton filtersten bliver lagt på diget. Oven på bliver slutlaget lagt. Det består af mere end 20.000 ton dæksten, der ligesom filterstenene er af norsk granit.

- Dækstenene er både af kosmetiske hensyn, men de fungerer først og fremmest som bølgebrydere. Det kræver noget særligt at lægge dem. Det er oftest ældre maskinførere, som kan det, mens der ikke er så mange unge. Det handler om tålmodighed, men også at kunne se det for sig, hvordan den enkelte sten på mellem 300 og 1200 kilo skal lægges, for at låse sammen med de andre, siger Claus Nowak-Jacobsen.