Abonnementsartikel

Den nye asfaltudlægger i D-serien fra Volvo Construction Equipment omfatter et nyt design og nye funktioner, som øger dens driftssikkerhed og produktivitet.

Volvo CE er klar med en asfaltudlægger til de store opgaver. Svenskerne har præsenteret en ny udgave af P8820D ABG, der kan klar en udlægningsbredde på op til 13 meter, mens den maksimale lagtykkelse er på 300 millimeter.

Fødekassen kan rumme 14,7 ton, og udlægningskapaciteten er 1100 ton i timen, lyder det fra den svenske producent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asfaltudlæggeren triller af sted med en vægt på godt 17 ton. Motoren er en Volvo D8J, der lever op til Stage V-emissionskravene. Ved 2000 omdrejninger i minuttet yder motoren 200 kW/268 hk.

Motoren er specifikt tunet til at opfylde hydrauliksystemets behov og kombinerer højt moment ved lave omdrejningstal med god ydelse og effektivitet. Brændstofforbruget kan reduceres yderligere med indførelsen af intelligente funktioner såsom adaptiv ECO-tilstand, der tilpasser motoreffekten til kravene på arbejdsstedet. Det giver operatøren mulighed for at arbejde effektivt og samtidig reducere støjniveauerne til gavn for både udlæggermandskabet og omgivelserne.

Volvo slår fast, at stor ikke betyder ufleksibel. Med en række forskellige konfigurationer til rådighed kan man forberede asfaltlæggeren til at udføre en bred vifte af specialiserede opgaver foruden asfaltlægning. Det er for eksempel ballastudlægning og arbejde med cementbehandlet underlag og rullekomprimerede betonmaterialer.

Volvos koblingssystemer gør det desuden muligt at skifte afretter på ned til 55 minutter uden brug af specialværktøj.