Lyt til artiklen:

Modificeret sorteranlæg har fået grus under neglene

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Abonnementsartikel

VIDEO: Der er kommet grus i maskineriet hos DK Råstof ved Vejle, hvor man har fået et særligt sorteranlæg som kollega. Det er nemlig modificeret, så det passer specifikt til danske forhold.

VEJLE: I en grusgrav i Jerlev ved Vejle står et ganske særligt maskineri. Det er et Mobiscreen MS952i Evo sorteranlæg fra Kleemann, og det er særligt, fordi maskinen er en såkaldt "Danish Edition."

Den er nemlig specialtilpasset forholdene i de danske grusgrave. Kleemann specialist hos Wirtgen Group Uffe Spangsberg Bendtsen fortæller, at man har brugt over et år på at udvikle og teste den danske version af den tyske maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Sorteranlægget har været i gang i snart et halvt år i grusgraven i Jerlev. Foto: Tim Søgaard.

- Vi brugte næsten et år på undersøgelser, hvor vi fandt ud af mange ting. Eksempelvis at der var nogle behov omkring selve sigtningen - altså de materialer du får ud af din sigte - men også måden, du kører din sigte på. Hvad har du af behov for eksempelvis olieflow og for tryk i forbindelse med drift af et stakkebånd og så videre, forklarer han.

Let vedligehold

Nu er anlægget så færdigudviklet, og det første af sin slags har efterhånden stået i grusgraven i Jerlev og sorteret i fem måneder.

- Den daglige drift er gjort let ved, at tingene er forholdsvis nemme at komme til i forbindelse med service og vedligehold osv. Det gør det meget nemmere for os, som har med maskinen at gøre til daglig, siger Bjarne Kjær, der er maskinfører og arbejder i grusgraven i Jerlev.

Når sorteranlægget skal serviceres, er det ofte Morten Christiansen, der svinger forbi. Han er nemlig fabriksuddannet Kleemann-tekniker og han har blandt andre ansvaret for, at maskinen i Jerlev kører som smurt.

rich-media-3
Morten Christiansen er fabriksuddannet Kleemann-tekniker, og står blandt andre for service af sorteranlægget i grusgraven ved Jerlev. Foto: Tim Søgaard.

- Det er let at lave service på maskinen, fordi den ikke er så kompakt. Der er god plads. Og så har jeg direkte kontakt med folk på fabrikken i Tyskland, hvilket betyder, at man som tekniker er godt rustet, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Edition

En af de modifikationer, man har foretaget på sorteranlægget er installationen af en ny motor. Man har valgt en motor, der egentlig er tiltænkt det amerikanske marked. Den har et lavere brændstofforbrug uden at gå på kompromis med ydeevnen.

Derudover har man installeret et justerbart hydraulikudtag med variabel pumpe, så man kan justere olieflowet ud til stakkebåndet efter behov. Man har også monteret flere materialebremsere og ekstra lys.

Uffe Spangsberg Bendtsen fortæller, at leveringstiden på et Mobiscreen MS952i Evo er relativt kort, da de lagerfører maskinerne i Taulov ved Fredericia.