Lyt til artiklen:

Langstrakt betonprojekt tager form

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

Inden længe kan DSB male tog i nye faciliteter i Ishøj, hvor Arkil står for et større betonprojekt.

Det er helt bogstaveligt et langstrakt projekt, som Arkils Anlægsdivision Hovedstaden arbejder på i Ishøj. Ikke i den forstand, at det strækker sig over længere tid, end så mange andre projekter gør det, men i den forstand, at der skal opføres malerfaciliteter til lange togsæt.

Indtil nu har DSB haft faciliteter til at vaske graffiti af sine S-tog i Ishøj, imens malerarbejde på togene er foregået i Aarhus. Nu skal S-togene også kunne males i Ishøj, og derfor er Arkil i gang med en omfattende ombygning af den 99,2 meter lange bygning med DSB Ejendomme som bygherre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faciliteterne i Ishøj består i forvejen af to kabiner, og sådan bliver det også fremover. Den ene vil som i dag fungere som vaske- og slibehal, imens den anden vil fungere som malerkabine.

rich-media-2
Kristoffer Melhede, der her fører Manitou med sikker hånd, har netop bestået sin svendeprøve med sølvmedalje. Pressefoto.

Udsugningen til den nye malerkabine - der altså er så lang, at et S-tog kan være der i fuld længde - kommer til at sidde i gulvet. Det betyder, at der på begge sider af skinnerne bliver støbt kanaler, hvor luften kan løbe igennem. Herfra løber udsugningen hen til en af de ti skorstene, som kommer til at sidde på taget af bygningen kabiner.

Begrænset adgang

Ifølge formand Martin Kjærulff Refshauge er de fysiske rammer omkring projektet med til at gøre det til noget særligt.

- Bygningen er jo lukket i siderne, og på grund af skinnerne kan vi kun komme til fra den ene ende. Det stiller krav til koordineringen, siger han.

Med adgang udelukkende i den ene ende af hallen er det begrænset, hvor mange medarbejdere der har mulighed for at arbejde på pladsen uden at gå i vejen for hinanden. Derfor bliver der arbejdet i to-holdskift, så der er folk på pladsen fra kl. 6 om morgen indtil efter midnat. En del af sjakket bliver desuden udgjort af lærlinge. Susan Johansen er bygningsstruktørelev, og Kristoffer Melhede har netop bestået sin svendeprøve med sølvmedalje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil blive brugt omtrent 70 ton armering til projektet. Betonen bliver støbt in-situ med forskalling i håndform over en overflade på i alt 675 kvadratmeter.

Projektet er en hovedentreprise. Det vil sige, at Arkil også står for supplerende detailprojekteringen af de tilknyttede opgaver frem til idriftsættelse.