Lyt til artiklen:

Nyt beslag til udlægning af grus

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Abonnementsartikel

Entreprenørvognen med de nyudviklede beslag er i øjeblikket på demotur, oplyser Thyregod A/S, der producerer TIM-vogne.

For at sikre at åbningen af bagklappen på en entreprenørvogn ikke ændrer sig undervejs ved udlægning af eksempelvis stabilgrus, har folkene fra Thyregod A/S udviklet et specielt vifteformet beslag.

Det oplyser producenten af TIM-vogne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alarmsystem for at undgå væltede tipvogne

Se også:

Alarmsystem for at undgå væltede tipvogne

- Nogle kunder har spurgt, om vi ikke kunne konstruere et beslag, der var nemt at anvende, og hvor indstillingen ikke kunne "skride", som følge af belastningen på bagklappen, når der tippes, fortæller Kurt Gjødsbøll fra Thyregod A/S og fortsætter:

- Og nu har vi de fingernemme folk i teknisk afdeling og ude på fabrikken udviklet et elegant, brugervenligt og sikkert beslag, der løser opgaven.

rich-media-3
Beslaget blev udviklet efter forespørgsel fra nogle kunder. Pressefoto.

Det første beslag sidder i øjeblikket på bagsmækken af en TIM 155/85 entreprenørvogn, som Dansk Maskincenter har spændt efter en Massey Ferguson og taget på demo med.

Entreprenørvogn til flere opgaver

TIM-vognen er en entreprenørvogn, der ifølge producenten egner sig til mange formål - herunder nu også at udlægge en fast mængde grus eller lignende, når der bliver tippet og kørt fremad.

Ligeledes er vognen udrustet med kraftige bladfjedre under de to aksler og trækket, hvilket sikrer en god kørekomfort og mindsker stress-påvirkningerne gennem vognen, oplyser producenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
TIM-vognen er i øjeblikket spændt efter en Massey Ferguson på demotur. Pressefoto.

Demovognen er med pneumatiske bremser med ALB-ventil, sådan at den tilpasser bremsekraften i forhold til vægten på ladet, og hjulmonteringen er 600/55-26-5.

Bagsmækken på demovognen er hydraulisk betjent og har fået monteret den nye TIM grus-udlægger-bagsmæk med mængderegulering.

- Vi er ganske godt tilfredse med resultatet af projektet, og takket være Dansk Maskincenters demoprojekt får vi hurtig feedback fra den funktionalitet under forskellige forhold, slutter Kurt Gjødsbøll.