Lyt til artiklen:

Ny GSV-direktør: Mere vækst i vente

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Abonnementsartikel

Såvel yderligere opkøb samt organisk vækst med nye afdelinger er et sandsynligt scenarie på kort sigt.

HEDEHUSENE: Kigger man på det aktuelle Danmarkskort med GSV-briller på, så er der ingen tvivl om, at der findes geografiske områder, hvor landets største udlejer ikke er særligt godt repræsenteret.

Der er ingen tvivl om, at vores hidtidige opkøbsrække vil fortsætte, gerne med mindre og velfungerende virksomheder.

CEO Frank Olesen, GSV Materieludlejning

- I princippet er vi landsdækkende, men der er steder, vi kan blive mere synlige. For eksempel i Nord- og Vestjylland og måske også på Midtsjælland, fortæller Frank Olesen, som i begyndelsen af juni blev udnævnt til ny CEO for GSV Materieludlejning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opkøbsrække vil fortsætte

Landets største udlejer har ellers allerede været på noget af en vækstrejse gennem de seneste år. Flere lokationer er kommet til og antallet af medarbejdere er ligeledes gået i vejret. Men der er ifølge direktøren mere i vente.

- Der er ingen tvivl om, at vores hidtidige opkøbsrække vil fortsætte, gerne med mindre og velfungerende virksomheder. Det holder vi naturligvis øje med, og vi er altid i god dialog med kollegaer i branchen, siger han og tilføjer:

- Måske åbner vi også helt nye afdelinger i nogle af de dele af landet, hvor vi ikke fylder nok. Det er i hvert fald sikkert, at vi vil vokse, fastslår Frank Olesen.

Makkerskab består

Gennem de seneste cirka fem år har han med titel af driftsdirektør (COO) haft et tæt samarbejde med den nu tidligere CEO, Dan O. Vorsholt. Derfor var det også helt naturligt at Frank Olesen overtog direktionsledelsen, da Dan O. Vorsholt i stedet blev næstformand i bestyrelsen for GSV.

- Vi har haft et virkelig godt makkerskab, og det vil fortsætte, selvom jeg nu får andre opgaver, og dermed ikke bliver en del af den daglige drift, siger Dan O. Vorsholt til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere Buy and rent back

Han skal i højere grad virke som ambassadør for GSV, og blandt andet støtte op om hele den grønne strategi.

- Fokus på klimatiltag er enormt vigtigt. Der vil komme flere krav, og i GSV vil vi rigtig gerne hjælpe vores kunder med alle relevante til data til for eksempel udarbejdelse af grønne regnskaber. Kunderne kan med GSVs digitale værktøjer få direkte indsigt i det reelle CO2-forbrug og dermed gør det nemmere at arbejde målrettet med at reducere aftrykket, fortæller den nye næstformand.

Et andet område, Dan O. Vorsholt også fremadrettet vil arbejde med, er GSVs Buy and rent back-strategien. I foråret overtog udlejeren Wicotec Kirkebjergs maskinpark for at teknikentreprenøren i stedte fremover kan leje maskiner gennem GSV.

Udlejer forventer yderligere maskinpark-opkøb

Se også:

Udlejer forventer yderligere maskinpark-opkøb

- Det var vores første case i Buy and Rent-back regi, men vi arbejder på flere, og det vil jeg gerne være med til at fremme, siger Dan O. Vorsholt.