Lyt til artiklen:

Kingo ærgrer sig over virksomhedens forkerte håndtering af asbest

00:00
Hastighed: ???x
06:41

Abonnementsartikel

DI-brancheformands egen virksomhed har flere gange overtrådt reglerne om asbest. Den er alligevel udpeget til at kunne rive minkfarme med asbesttag ned.

Tre mænd arbejder den 20. juni 2023 med at rive asbestholdige tagplader ned fra et tag på en byggeplads i Holstebro.

Arbejdstilsynet er taget på kontrol på byggepladsen og ser, at en af arbejderne slipper tagpladerne oppe fra bygningens kip syv meter over jorden, så pladerne glider ned ad andre tagplader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden medarbejder står i en søjlelift ved tagfoden og løfter tagpladerne over i en frontskovl på en læssemaskine. Og en tredje medarbejder kører derefter tagpladerne hen til en åben container, hvor han dumper dem.

Ingen af de tre arbejdere på byggepladsen bruger personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn, viser 3F og Maskinteknik's aktindsigt i sagen hos Arbejdstilsynet.

3F kritiserer: Vanvittigt at nedrivere skal fjerne minkfarme med asbesttag efter tidligere brud på asbest-regler

Se også:

3F kritiserer: Vanvittigt at nedrivere skal fjerne minkfarme med asbesttag efter tidligere brud på asbest-regler

Arbejdstilsynet mener ikke, at arbejdet udføres "sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt" og udsteder et påbud til virksomheden Kingo Karlsen A/S fra Silkeborg om straks at sikre, at personer på byggepladsen og i omgivelserne ikke bliver udsat for asbeststøv.

Asbest dræber hvert år over 300 mennesker i Danmark Det er flere, end der dør i trafikken.

Skal være 100 procent i orden

Kingo Karlsen A/S er ejet af Thomas Kingo Karlsen, der samtidig er formand for Dansk Industris sektion Nedrivning og Miljøsanering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans egen virksomhed har i mindst ti tilfælde overtrådt regler om asbest siden 1. januar 2018, viser aktindsigt fra Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F og Maskinteknik.

Journalist hos Fagbladet 3F: Tidligere i år har du udtalt, at der er rigtig meget asbestarbejde i Danmark, som ikke bliver udført rigtigt. Af økonomiske årsager eller på grund af sjusk og manglende viden. Er det på grund af penge, sjusk eller manglende viden, at din virksomhed flere gange ikke har udført asbestarbejdet korrekt?

- Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er på grund af penge. Og det er ikke manglende viden i virksomheden. Så hvis det skal være en af kategorierne, må vi sige, at det er sjusk. Eller noget vi ikke er lykkes med, også selvom vi har instrueret i det, siger Thomas Kingo Karlsen til Fagbladet 3F og fortsætter:

- Ingen skal blive syge af at arbejde for os. Hverken direkte eller indirekte. Det, vi laver, skal bare være i orden 100 procent hele vejen igennem. Det kan ikke diskuteres, siger han.

rich-media-4
Arbejdstilsynet udstedte i oktober 2021 to strakspåbud til Kingo Karlsen A/S for brud på asbestregler. Foto: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Bygningsstyrelsen, der er bygherre for staten, har udvalgt Kingo Karlsen A/S, Tscherning A/S, J Jensen Nedrivning A/S, Søndergaard Nedrivning A/S, P. Olesen & Sønner A/S og Titan Nedbrydning A/S til at rive over 1.200 minkfarme ned i Danmark til en forventet pris på 3,7 milliarder skattekroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ARBEJDSPLADSEN: P. Olesen A/S

Se også:

ARBEJDSPLADSEN: P. Olesen A/S

Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udbuddet af arbejdet med at nedrive landets minkfarme bedt virksomheder, der er interesseret i at lave arbejdet, om blandt andet at beskrive, hvordan de vil håndtere nedtagning af asbesttage på minkfarme.

De seks valgte virksomheder har hver især overtrådt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest minimum to gange og samlet set mindst 37 gange siden 1. januar 2018, viser aktindsigter, som Fagbladet 3F og Maskinteknik har fået hos Arbejdstilsynet.

Faglærer på nedriveruddannelsen hører

Se også:

Faglærer på nedriveruddannelsen hører "tit" om lærlinge, der bliver udsat for asbest

Direktør ærgrer sig

Fagbladet 3F har i den seneste tid skrevet flere kritiske artikler om Nedrivningsbranchen og fokuseret på antallet af arbejdsmiljøpåbud, som Arbejdstilsynet har givet branchen siden 1. januar 2018.

Administrerende direktør i Kingo Karlsen Michael Kamstrup Søndergaard, som er citeret i flere af artiklerne, udtaler på virksomhedens hjemmeside:

- Vi er ærgerlige over, at Kingo i nogle af artiklerne bliver fremstillet, som om vi siger ét og gør noget andet hvad angår håndtering af miljøfarlige stoffer - i særdeleshed asbest. Altså bliver fremstillet som om, vi reelt ikke tager asbest- og miljøhåndtering dybt alvorligt. Intet kunne være mere forkert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-9
Michael Søndergaard satte sig i direktørstolen i 2020. Foto: Jørgen Ahler.

Han oplever, at artiklerne kan give indtryk af, at virksomheden er i konflikt med 3F, men det afviser han blankt.

- Tværtimod vil vi gerne understrege, at vores arbejdsmiljø har topprioritet, og er noget, vi satser meget på. Vi har derfor i lang tid arbejdet for at få indført en autorisationsordning for asbestarbejde og støtter op omkring klare regler og skærpede konsekvenser, hvis man ikke lever op til reglerne. Det vil være med til at løfte branchen som en helhed og samtidig sikre konkurrence på lige vilkår, udtaler han.

Ingen økonomisk gevinst

Direktøren oplyser, at folk, der arbejder for Kingo alle går til timeløn, og derfor ikke skulle føle sig presset til at se stort på arbejdsmiljøreglerne for at få en højere løn.

Han understreger, at han er bevidst om, at ansvaret for arbejdsmiljøet ligger hos arbejdsgiverne.

- Men hvis vi for alvor skal lykkes med at reducere fejl, kræver det utvivlsomt, at der er en endnu større bevidsthed om problemer og farer hos medarbejderne. Vi vil rigtig gerne i dialog med 3F om, hvordan samarbejde kan højne bevidstheden. Derfor har vi på baggrund af artiklerne allerede rakt ud til 3F, som vi i forvejen har et tæt samarbejde med. Vi vil virkelig gerne reducere og begrænse arbejdsmiljøproblemerne mest muligt. Ingen skal blive syge af at arbejde for os, siger Michael Kamstrup Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andet syn på statistikken

Kingo skriver sammen med udtalelsen, at man som virksomhed, der udfører "Opførelse og nedrivning af byggeri" i Arbejdstilsynets kategorisering får tre gange så mange tilsyn sammenlignet med andre brancher og at to ud af tre tilsyn fører til påbud.

I 2023 har Kingo fået påbud ved et ud af fire tilsyn - det vil sige væsentligt færre end gennemsnittet for branchen, fortæller virksomheden.

Den oplyser også, at der er en overvægt af besøg hos de store virksomheder, der ligesom Kingo anmelder deres arbejder. Kingo Karlsen A/S anmelder alt virksomhedens asbestarbejde til Arbejdstilsynet, som reglerne foreskriver.

Dermed er der typisk flere tilfælde af påbud fra Arbejdstilsynet i forhold til virksomheder, som ikke anmelder alt deres arbejde og således ikke får besøg, ifølge Kingo.