Lyt til artiklen:

Munck Asfalt med sorte tal på bundlinjen igen

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Abonnementsartikel

Den fynske asfaltentreprenør har formået at vende de sidste to års underskud til plus. Ledelsen er alligevel ikke tilfreds med resultatet.

Efter to år med røde tal på bundlinjen for Munck Asfalt blev 2022-2023 året, hvor entreprenøren vendte minus til plus.

Årets resultat lander nemlig på lige knap 6,6 millioner kroner efter skat. Det er en forbedring på omtrent 14 millioner kroner sammenlignet med det foregående år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel lyder det i ledelsesberetningen, at resultatet ikke er tilfredsstillende.

Munck Asfalt er ikke den eneste asfaltentreprenør, der har haft det svært de seneste år. De store stigninger i energi- og råvarepriserne, som tog fart, da Rusland gik i krig med Ukraine, ramte de energitunge asfaltentreprenører særligt hårdt.

Omsætningen steg med lige knap 9,5 procent til 523,7 millioner kroner i 2022-2023 hos Munck Asfalt.

Overskudsgraden landede på 1,6 procent mod -2,1 procent i det foregående år.

Forventer hård konkurrence det kommende år

- Selskabet forventer, at det danske marked stadig vil være præget af hård priskonkurrence, hvorfor der er usikkerhed om størrelsen af omsætning og resultat, men selskabet forventer et positivt resultat for 2023-2024, lyder det i ledelsesberetningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man forventer at omsætningen lander mellem 400 og 500 millioner kroner og resultatet mellem 5 og 15 millioner kroner.