Med godt 80 år på bagen, og oprindeligt bygget til en hel anden virkelighed, er det naturligt, at Lillebæltsbroen kræver løbende opmærksomhed. En af de seneste store opgaver opstod i 2014, hvor pillerne skulle stabiliseres, og monitoreringen af dét projekt har grebet om sig hos landinspektørfirmaet LIFA, der nu er kommet blandt landets fremmeste inden for specialet.

- Vi begyndte i februar 2014, da der skulle kastes sten på bunden af Lillebælt for at stabilisere pillerne. I virkeligheden er det som at bygge i franskbrødsdej, fordi leret sætter sig, og derfor var det vores opgave at holde øje med sundhedstilstanden i resten af konstruktionen, når stennedkastningen stod på, fortæller landinspektør Jakob Larsen, der har været med siden projektets første dag.

Konkret betød monitoreringsopgaven, at LIFA skulle holde styr på alle tænkelige udsving på piller, kørebane og skinner.

- Vi monterede to totalstationer på henholdsvis broens første og fjerde pille set fra den jyske side. De registrerer bevægelser op og ned, og så har vi inklinometre - Leica Nivel210 - monteret inde i alle pillerne. De måler hældningen, og med den kombination har vi alle dimensioner dækket af, forklarer Jakob Larsen om opsætningen, der er bundet sammen af Leicas GeoMoS-software.

Desuden er siden inddraget en række andre variabler, der kan give udsving i målingerne.

- Vi måler helt bogstaveligt broen på alle leder og kanter. Vi måler fugt i bunden af sænkekasserne, vejret på toppen af pillerne, hældninger i alle retninger, ståltemperatur og lejebevægelser. Sådan har det udviklet sig til at være. Undervejs har vi fundet sensorer, der kunne måle et eller andet, og dernæst har vi samlet dem i softwaren. Vi har også krydset udsvingene med tog-tabellerne, så vi var sikre på, at vi ikke ville blive snydt af noget i den forbindelse. Men nu skal det siges, at broen er overordentligt solid, så selv de største og tungeste godstog får ikke konstruktionen til at give sig mere end nogle tiendedele millimeter pr. meter. Temperatursvingningerne fra dag og nat giver faktisk større udslag end togene, konstaterer Jakob Larsen.

Ikke brug for alarmsystem

I forbindelse med overvågningen var et omfattende alarmsystem sat op for at sikre hurtig handling, hvis det skulle vise sig, at stennedkastningen gav problemer. Selv det mindste uforudsete udsving skulle få alle alarmer sat i gang i den rigtige rækkefølge.

- Systemet var sat op på en måde, så togene fik besked på at stoppe, skibstrafikken ville blive dirigeret uden om, og lamperne ved banelegemer og kørebaner ville begynde at blinke rødt, hvis der var ekstraordinære udslag, forklarer Jakob Larsen og antyder, at dén situation formenlig også have givet reaktion på alle de pacemakere, der var i brug hos ledende personer.

- Heldigvis var der hverken fejlalarmer eller rigtige alarmer på noget tidspunkt i processen, så alt gik, som det skulle. Taget i betragtning, at det er er relativt komplekst system, er det også betryggende at vide, at tingene fungerer uden fejl. Det havde skabt en del stres og ekstra arbejde, hvis vi havde skullet ud og måle alt op for at finde fejl manuelt. Og vi var naturligvis ude med en skruetrækker under et inklinometer for at fremtvinge udslag, så vi var sikre på, at det virkede, lyder det med et smil fra Jakob Larsen.

For Banedanmark er den største gevinst ved monitoreringen, at broens sundhedstilstand er kendt til den mindste detalje, og derved er det lettere at sikre korrekt vedligehold af broen i fremtiden.