Lyt til artiklen:

Totalentreprenør til nyt sundhedshus er valgt

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Abonnementsartikel

Det mere end 5000 kvadratmeter store sundhedshus i Nyborg Kommune skal efter tidsplanen står færdig i midten af 2024.

Feltet blev snævret ind til i alt fire tilbudsgivere efter en udbudsrunde af byggeriet af Nyborg Kommunes nye sundhedshus.

Men i sidst endte faldt valget på den Herningsbaserede entreprenør C.C. Contractor, som Nyborg Kommune underskrev totalentreprisekontrakten med i begyndelsen af juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således oplyser Nyborg Kommune i en pressemeddelelse.

De fire tilbudsgivere blev bedømt med udgangspunkt i specifikke tildelingskriterier om pris, kvalitet og bæredygtighed, hvorefter et bredt sammensat bedømmelsesudvalg endte på C.C. Contractor.

Bedømmelsesudvalget bestod af henholdsvis repræsentanter for kommende lejere, kommunale og regionale aktører, formand og næstformand for de ansvarlige udvalg, projektledelsen samt bygherrerådgiver og en fagdommer.

Unik placering

Det nye sundhedshus skal efter planen være 5600 kvadratmeter stort og skal ligge på en tidligere DSB-grund mellem Holmens Boulevard, Storebæltsvej og Knudshovedvej i Nyborg by.

Desuden skal det kommende sundhedshus være terrasseret på flere etager, således at bygningen som volumen fremstår mere sammensat og varieret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Byggeriet af det nye sundhedshus går i gang i begyndelsen af 2023. Foto: C.C. Contractor.

Projektchef fra C.C. Contractor Claus Minds ser frem til samarbejdet mellem Nyborg Kommune og bygherrerådgiverteamet Kuben Management, PLH Arkitekter og MOE rådgivende ingeniører.

- Vi har en ambition om at give Nyborg Kommune et sundhedshus, som lever op til de visioner, der er for et sundhedshus med så gode intentioner og en helt unik beliggenhed i Nyborg by, siger han.

Entreprenør indgår aftale om nyt hospital

Se også:

Entreprenør indgår aftale om nyt hospital

Det kommende byggeri i Nyborg skal i fremtiden samle flere private sundhedsaktører samt kommunale og regionale tilbud under ét tag.

Efter tidsplanen kan borgere og patienter nyde godt af de nye rammer i sundhedshuset i midten af 2024, hvor forventningen er, at byggeriet står færdigt.

Byggeriet af det nye sundhedshus går i gang i begyndelsen af 2023.