Abonnementsartikel

Arkil og Krüger har samarbejdet om at opføre et blødgøringsanlæg på Frederiksberg, som er landets første højhusvandværk.

Den færdige bygning rager 26 meter op i luften og har en kælder otte meter under terræn med kun få meter til den næste bygning.

Størrelsen og pladsforholdene er netop nogle af de elementer, der ifølge Arkil har gjort opgaven om at opføre et nyt blødgøringsanlæg på Frederiksberg på Sjælland til noget særligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værket, som blev taget i drift i begyndelsen af november, står som det første højhusvandværk i landet, hvilket entreprenør Arkil og miljøvirksomheden Krüger i et konsortium har samarbejdet om at opføre siden begyndelsen af 2020.

Her har Arkils opgave været at skabe den bygning, som anlægget nu er installeret i. Krüger har stået for teknikken.

rich-media-2
Arkil og Krüger har samarbejdet om at opføre værket siden januar 2020. Foto: Arkil.

- Det har på flere måder været en opgave ud over det sædvanlige, og det har krævet masser af kreativitet og innovation fra os, fortæller Arkils projektchef Teit Honoré.

- Men det er gået rigtig godt - ikke mindst i kraft af et fantastisk samarbejde i konsortiet og med bygherre, der har været meget fleksibel og løsningsorienteret, siger han.

In-situ støbt tank

Med anlæggets placering midt på Frederiksberg var pladsen begrænset, og derfor er bygningen opført med blot 2,5 meters afstand til Frederiksberg Forsynings eksisterende kraftvarmeværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor har vi udført rigtig meget ekstra fundering for at sikre, at det eksisterende kraftvarmeværk blev på sin plads, fortæller Teit Honoré.

Inden i det nye blødgøringsanlæg gemmer der sig flere komplekse løsninger. Eksempelvis løber der hele 1.700 meter vandrør inde i bygningen.

Anlægget har også en stor rentvandstank, som rummer 2.400 kubikmeter. Tanken, som blev opført vinteren sidste år, måler 20 gange 20 meter i grundplan og har ti meter høje vægge, som er støbt in-situ.

rich-media-5
Opgaven har blandt andet krævet 8.000 ton beton. Foto: Arkil.

Stor koordineringsopgave

Arbejdet med at grave ud, etablere kloak og støbe terrændæk, kælder samt rentvandstanken har Arkils egne folk stået for at udføre.

Elementerne til bygningens vægge og etageadskillelse er leveret af Spæncom, der ligesom adskillelige andre underentreprenører har bidraget til projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Blødgøringsanlægget bliver afleveret til december i år. Foto: Arkil.

I den forbindelse har der ligget en stor opgave i at koordinere de mange underleverandører, så de ikke kom til at gå i vejen for hinanden, fortæller Arkils projektleder.

- Der har også været mange valg at træffe undervejs, og i den forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til alle de medvirkende, siger Teit Honoré.

Dansk Beton: Innovation skal skabe den grønne omstilling i betonbranchen

Se også:

Dansk Beton: Innovation skal skabe den grønne omstilling i betonbranchen

Landets første højhusvandværk bliver afleveret i december i år og har siden 7. november blødgjort vandet til 100.000 borgere fra 30 hårdhedsgrader til 8-12 hårdhedsgrader. Det er middelhårdt vand.

Når værket bliver afleveret, vil Arkil have udført ekstraarbejder for mere end 18 millioner kroner inden for den normerede tidsramme, oplyser entreprenøren.

rich-media-9
Der er kun 2,5 meter til kraftvarmeværket ved siden af det nye anlæg. Foto: Arkil.