Lyt til artiklen:

Se billederne: Klint bliver bygget af Femern-materiale

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Abonnementsartikel

Materialet til klinten er efter forventningen på plads i midten af december.

Arbejdet med at opføre en syv meter høj erosionsklint er godt i gang på det nye landområde umiddelbart øst for Femern-byggepladsen ved Rødbyhavn.

Det oplyser Femern A/S i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Klinten er modelleret efter eksisterende klinter på Sydsjælland og Lolland. Foto: Femern A/S.

Den nye klint bliver bygget med materialer fra udgravningen af sejlrenden. Derudover genanvendes materialer fra det midlertidige havnedige mellem tunnelbassinerne og arbejdshavnen, som er ved at blive fjernet.

Vil tilføre nyt sand

Den syv meter høje erosionsklint er modelleret efter eksisterende klinter på Sydsjælland og Lolland for at virke som en naturlig del af landskabet.

Dermed vil landområdet fremstå som en blid stigning fra det gamle kystdige frem til klinten, som vil rejse sig op til syv meter over havet.

rich-media-3
Arbejdet er godt i gang. Foto: Femern A/S.

Klinten vil langsomt blive nedbrudt af den naturlige erosion fra bølgerne. Denne nedbrydning vil til gengæld tilføre nyt sand og dermed vedligeholde de omkringliggende strandområder, lyder det.

- Med den nye klint skaber vi både et udkigspunkt for området øst for fabrikken, og samtidig er vi med til at modvirke erosionen, siger myndighedschef i Femern A/S, Christian Henriksen, i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal først sætte sig

Men klinten er ikke det eneste, Femern A/S har forpligtet sig til.

At sandfodre områderne øst for byggepladsen, der er mest udsat, er også en opgave. Kystens tilstand bliver nøje overvåget, og det er forventningen, at der skal tilføjes sand cirka hvert tredje år.

rich-media-5
Klinten bliver syv meter høj. Foto: Femern A/S.

Materialet til klinten er efter forventningen på plads i midten af december. Derefter vil der dog gå flere år, før det er sikkert at gå på den, da materialet først skal sætte sig i landskabet.

Allerede nu vil klinten dog begynde at afgive sand til lokalområdet.

Tunnelportalen til Tyskland toner frem

Se også:

Tunnelportalen til Tyskland toner frem

Femern Bælt-tunnelen er Danmarks største infrastrukturprojekt. Sænketunnelen mellem Danmark og Tyskland bliver 18 kilometer lang, hvilket gør den til verdens længste. Byggeriet er efter planen slut i 2029.