Lyt til artiklen:

Vam er tilbage på sporet

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

Den østjyske entreprenørvirksomhed har offentliggjort et årsregnskab, der er kraftigt forbedret i forhold til året før.

Vam fra Djursland omsætte i 2023 for 247 millioner kroner mod 282 millioner kroner i 2022. Trods lavere omsætning kommer selskabet ud med et bedre resultat. I 2022 var resultatet 307.000 kroner, mens selskabet i 2023 landede et resultat på 7.755.000 kroner, hvilket er højere end forventet.

Det skriver Vam A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Nedgravning af tre kilometer fjernvarmeledning i Stevnstrup for Verdo. Foto: Vam.

- Vi er glade og tilfredse over årets resultat, som lever op til de forventninger, vi stillede ved indgangen til 2023. Vi har nu genskabt fundamentet til en solid forretning og er tilbage med en kraftig forbedring af resultatet. Det betyder også, at vi kan genoptage vores mangeårige tradition med at udlodde en betydelig del af overskuddet til vores medarbejdere, siger administrerende direktør, Allan Hougaard, i pressemeddelelsen.

Fokus på de rette opgaver

I 2023 har Vam justeret risikoprofilen og fokuseret skarpt på en selektering af opgavetyper, så de matcher organisationen bedst muligt.

VAM-resultat dykkede i 2022

Se også:

VAM-resultat dykkede i 2022

- Fokuseringen indebærer, at vi har skruet ned for de store projekter og nu står med et styrket forhold mellem opgavetyper og vores ressourcer. Vi kan derfor med glæde konstatere, at langt størstedelen af vores projekter i 2023 er gennemført godt og som forventet, siger Allan Hougaard.

En samarbejdsentreprenør

Hos entreprenørvirksomheden er der en lang tradition for at indgå i tætte samarbejder som rammeaftaler og partneringsamarbejder, hvor parterne i fællesskab definerer opgaverne og løsningerne.

Ifølge den administrerende direktør er der flere årsager til, at disse samarbejdsformer passer godt til en virksomhed som Vam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Allan Hougaard, administrerende direktør i entreprenørvirksomheden Vam. Foto: Vam.

- Vi kalder os selv en samarbejdsentreprenør, fordi samarbejde fremme kvaliteten i opgaveløsningen og fremmer medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed. Når man har et samarbejde baseret på tillid til hinandens kompetencer, får man både bedre løsninger og gladere medarbejdere, siger Allan Hougaard.

- Derfor har vi også et skarpt fokus på at styrke vores gode kundeforhold, så vi fortsat kan tilbyde vores medarbejdere de bedste faglige udfordringer for en jordentreprenør, siger han.

Se også:

"Hr. Gravmester" runder 50 år hos østjysk entreprenør

Vam blev etableret i 1953 og har hovedkontor i Auning og afdelinger i Aarhus, Ebeltoft og Randers.