Abonnementsartikel

Stena Recycling har investeret i en Cat 930 hjullæsser med højtipskovl til håndtering af diverse affaldsfraktioner.

Stena Recycling i Brøndby er i vækst. Firmaet har netop indgået en aftale med en ny, stor kunde om modtagelse af papir, pap og ugeblade. Det fik driftsledelsen til at se sig om efter nye effektive måder at håndtere de modtagne fraktioner på.

- Vi blev nødt til at finde en mere produktiv løsning, siger Bent Pedersen, der er teknisk chef hos Stena Recycling, og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skulle bruge en maskine, der kunne erstatte vores nuværende teleskoplæsser, som var både nedslidt og ineffektiv til den kommende læsseopgave. Der var flere grunde til valget af Cat, herunder parametre som rådgivning omkring behovsanalyse, gode serviceaftaler og en acceptabel leveringstid. Og særligt, at sælgeren er i stand til at sætte sig ind i vores udfordringer, siger han.

Hensyn til miljøet

Brøndbyvirksomheden arbejder med bæredygtige genvindingsløsninger, så miljøhensynet er en rød tråd i alle deres forretningsgange.

- Vi tænker miljø ind i alt, hvad vi foretager os. Derfor er det også vigtigt, at vi får en effektiv maskine, der har en god brændstoføkonomi, og som dermed understøtter vores målsætning om bæredygtighed, siger Bent Pedersen.

Kim Theilgaard Jensen fra Teknisk Afdeling hos Stena Recycling supplerer:

- Den nye Caterpillar 930M fordobler hastigheden af læsning i forhold til den eksisterende løsning med teleskoplæsseren. Vi har beregnet, at der med den rigtige løsning med højtipsskovl skal køres 15-20 gange, før en lastbil er læsset med pap og papir til det tilladte. Herved bliver tariftiden mere end halveret. Med i købet fik vi også adgang til Visionlink, der er et overvågningssystem, som gør det muligt at få indblik i tomgangstider og forbrug af brændstof, samt en del andre data, der vil kunne gøres brug af, og som vi ser som et vigtigt stykke værktøj. Det vil have stor værdi for os, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når produktionen er på sit højeste, kommer maskinen til at køre cirka 10 timer om dagen.