Abonnementsartikel

De små og mellemstore virksomheder er nu mere presset af bankerne - og det presser de store virksomheder.

E. Pihl & Søns konkurs har betydet, at der nu er mere pres på hele den danske bygge- og anlægsbranche fra banker og garantistillere.

Sådan lyder det nu fra både bestyrelsesformand og administrerende direktør for Engsø Gruppen, der for nylig indgav konkursbegæring for tre af koncernens virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Ny stor konkurs

Hurtige reaktioner

Engsø-ledelsen erkender sit ansvar for projekter, der var kørt helt hen ad sporet. Men samtidig ærgrer det sig over, at Pihls konkurs har forværret klimaet i branchen.

- Der er ingen tvivl om, at Pihls krak gør, at folk er meget hurtige til at reagere - både leverandører og finansielle virksomheder. De kræver kontant betaling og trækker garantier tilbage, så snart der er noget rygtedannelse, siger bestyrelsesformand i Engsø Gruppen Johan Blach Petersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Alle holder på pengene

Også koncernens administrerende direktør Per Engsø Larsen peger på problemet.

- Det var en skam, at Pihl væltede. Det betyder meget mere, end nogen kunne have forestillet sig. Det er nu et marked med en spændt stemning og stor nervøsitet, hvor alle holder på pengene. Alle de små og mellemstore virksomheder har fået reduceret deres kassekredit i banken mange gange. Derfor skal de have hjælp til at betale løn, og vi skal betale forud, siger Per Engsø Larsen til Politiken.